Den 15. Februar
2013 faldt en meteor ned over Chelyabinsk (Tjeljabinsk på dansk) i Rusland. Chelyabinsk er en by på 1.1 millioner indbyggere og ligger 72 km fra Mayak, et af de største atomkraftanlæg i Rusland. NASA
har vurderet meteoren til at have haft en diameter på ca. 17meter, en vægt på mellem
7000- 10000 tons og med en energifrigørelse på ca 500 kilotons. En energimængde
svarende til godt 30 Hiroshimabomber (Hiroshimabomben var på 16 kilotons TNT).
Shokbølgen fra
meteoren sendte frequensbølger ud som
blev opfanget halvvejs rundt om kloden, såsom i Grønland, Afrika, fjernøsten og
andre steder (link)
NASA sagde videre
at en begivenhed i denne størrelsesorden kunne forventes én gang i hvert århundrede.
Men det er i gennemsnit. Brigadegeneral S. Pete Worden har sagt at han tror ”vi
burde give mere opmærksomhed til Tunguska-klassen af objekter – dvs. omkring
100 meter i størrelsen, som kan ramme op til adskillige gange per århundrede
med en ødelæggelseskraft svarende til en atombombe.” (Citeret i bogen The Apocalypse...s.127).
Dr. Victor Clube
og Dr. Bill Napier, to britiske astronomer, præsenterer i deres bog ”The CosmicWinter (1990) solidt baserede argumenter for at meteornedslag ikke blot er
noget som hører forhistorien til, men er langt mere almindelige, og at vi fra
år 2000 ville gå ind i et område af vores galakse, hvor forekomsten af meteorer
er større. De argumenterer for at der
udover de årlige meteorsværme også er andre sværme med langt længere perioder,
og viser at man kan finde spor af dem blandt andet ved at granske i menneskets
historie.
For dem som har
har haft øjnene åbne er det måske ikke nyt, men der har været en voldsom
stigende forekomst af ildkugler de seneste år. The American Meteor Society
samler oplysninger op og undersøger alle rapporteringer af ildkugler
hovedsageligt i USA, men også fra andre lande og grafen nedenfor taler for sig
selv.
Et par eksempler
fra det de sidste århundrede
Man snakker ofte om hvor sjældent det er at noget sådan sker og refererer til Tunguska som den sidste gang en meteor forstyrrede freden her på kloden. Det er langt fra sandheden, men ildkugler og meteornedslag når det ofte ikke til avisspalterne.
I bogen TheApocalypse, Comets, Asteroids and Cyclical Catastrophes, som varmt kan
anbefales, er der en detaljeret godt 70 sider lang kronologisk liste over
utallige nedslag og observationer gennem de sidste 10.000 år, og opdateret
indtil april 2012. Her kan man blandt andet læse:
2009 Den 8 Oktober:
Indonesien: ved omkring 11:00 eksploderede en meteor 15-20km oppe i atmosfæren over det sydlige
Sulavesi, Indonesien. Den frigjorte omkring 50000 tons (50 kilotons) af TNT, iflg. skøn
fra NASA. Det er omkring tre gange så meget som den atombombe som ødelagde
Hiroshima, og dermed én af de kraftigste meteoreksplosioner som er blevet
observeret.
Mængden af energi som blev frigjort indikerer at objektet var omkring 10 meter i diameter, en størrelse som man regner med rammer Jorden en gang hvert tiende år. Eksplosionen blev registreret op til 16000 km væk. Det faktum at den ikke var blevet opdaget inden den kom ind i atmosfæren, vakte bekymring over at Jordens forsvarsmekanismer mod kosmiske trusler er meget mangelfuldt. Eksplosionen modtog alligevel kun lidt hvis overhoved nogen opmærksomhed i de vestlige medier.
Mængden af energi som blev frigjort indikerer at objektet var omkring 10 meter i diameter, en størrelse som man regner med rammer Jorden en gang hvert tiende år. Eksplosionen blev registreret op til 16000 km væk. Det faktum at den ikke var blevet opdaget inden den kom ind i atmosfæren, vakte bekymring over at Jordens forsvarsmekanismer mod kosmiske trusler er meget mangelfuldt. Eksplosionen modtog alligevel kun lidt hvis overhoved nogen opmærksomhed i de vestlige medier.
1947 Den 12.
Februar: Sikhote Alin, Vladivostok: En jernmeteorit som fragmenterede blot 8 km over jorden regnede jern ned. Den
resulterede i over 100 kratere hvor den største havde en diameter på 26 meter.
Nedslagsområdet dækkede et areal på 1.5km x 0.8 km. Der var ingen brande eller
lignende ødelæggelser som ved Tunguskanedslaget bortset fra splinterede træer og afbrækkede grene. Fra
nedslaget blev der i alt fundet 23 tons
meteoritter og det er skønnet at den samlede masse inden den fragmenterede var 70 tons.
1935 Den 11.
December: Britisk Guinea: 21:00 lokal tid. Position: Breddegrad 2 grader 10
minutter nord; længdegrad 59 grader 10 minutter vest; tæt ved Marudi Bjerget.
En rapport fra sergent Serge A. Korff fra Bartol Research Foundation, Franklin
Institute (Delaware, USA) antyder at ødelæggelsesområdet kunne være større end
det efter Tunguskabegivenheden. Øjenvidneberetninger stemmer overens med
tilsynekomsten i atmosfæren af en meteor. Et objekt passerede hen over himlen
med en frygtelig buldren (sikkert elektrofoniske effekt). Senere fulgte
rystelser og himlen oplystes som ved dagslys. En lokal flyoperatør, Art
Williams, rapporterede at han havde set et skovområde med en udstrækning på
mere end 32 kilometer som var blevet
ødelagt. Han bekræftede siden at den
ødelagte jungle var langstrakt nærmere end cirkelformet, som det var tilfældet ved Tunguskahændelsen.
Ved dette link kan man se alle officielt registrerede meteornedslag som er faldet i verden gennem tiderne. Linket er interaktivt, det vil sige man kan zoome ind og ud på verdenskortet og klikke på de forskellige dots for at se hvor og hvornår så vidt det nu vides. Every recorded meteorite strike on Earth mapped
Ved dette link kan man se alle officielt registrerede meteornedslag som er faldet i verden gennem tiderne. Linket er interaktivt, det vil sige man kan zoome ind og ud på verdenskortet og klikke på de forskellige dots for at se hvor og hvornår så vidt det nu vides. Every recorded meteorite strike on Earth mapped
Under arbejdet
med den ovennævnte citerede bog blev Laura Knight-Jadczyk så interesseret i
emnet at hun fortsatte kulegravningen af historiske kilder. For nylig udgav hun en ny bog med titlen
”Comets and The horns of Moses”. Den giver en beskrivelse af hvordan kometer
med jævne mellemrum har hærget jorden med civilisationsødelæggende
eftervirkninger. Der er for eksempel to
mørke tidsperioder indenfor vores egen europæiske historie, som vi ved meget lidt om, men hvor civilisationen
pludseligt får et dyk tilbage til et mere primitivt stadie. I de senere år har
forskning indenfor forskellige grene af videnskaben, såsom arkæologi, geologi,
dendrokronologi, astrofysik, glaciologi og studiet af historiske kilder for at
nævne nogle af dem, har fundet meget som peger i retning på en kosmisk
forklaring.
Bogen løfter
sløret for hvordan vi kan lære fra historien. For som det siges, den som ikke
lærer af historien er dømt til at gentage den.
Bøger af
interesse om emnet:
Comets and The Horns of Moses af Laura Knight-Jadczyk
The Apocalypse, Comets, Asteroids and Cyclical Catastrophes af Laura Knight-Jadczyk
The Cosmic Winter af Victor Clube og Bill Napier
The Cosmic Serpent af Victor Clube og Bill Napier
Rain of Fire and Ice af John S. Lewis
New Light on the Black Death af Mike Baillie
Exodus to Arthur af Mike Baillie
The Celtic Gods af Patrick McCafferty og Mike Baillie
The Cycle of Cosmic Catastrophes af Firestone, West og Warwick-Smith
No comments:
Post a Comment