Dark Ages and Inquisitions, Ancient and Modern - Or Why Things are Such a Mess On Our Planet and Humanity is on the Verge of Extinction
Laura Knight-Jadczyk
SOTT
Sun, 15 Jan 2012 04:30 CST
Dette vil blive en lang en, så få en kop te eller kaffe og tag god plads. For dem af jer, som kan lide at få information i korte bytes, denne artikel er ikke for jer!
Jeg har læst en masse i den seneste tid. Jeg mener en MASSE. Så, hvad ellers er nyt? Om alt er, så er de emner som jeg har dækket været meget varieret; jeg plejer at følge min næse. Jeg vil ofte læse en bog, som foreslår en anden bog, og videre derudaf går jeg, men i den seneste tid har det været meget eklektisk og umiddelbart uforbundet. Lad mig give dig et eksempel for blot at gå et par uger tilbage: Jeg fik hold i ”You are not so smart” af David McRaney fordi jeg læste en bid fra min mands Kindle reader. Jeg gør ellers ikke i kindle, fordi jeg understreger og laver notater, så jeg købte min egen kopi. Det ledte til ”Redirect: The surprising new science of psychological change” af Timothy D. Wilson, som igen ledte til en anden af hans bøger: ”Strangers to ourselves.” Det ledte til ”Making sense of People: Decoding the mysteries of personalities” af Samuel Barondes. Nogle bøger som jeg havde bestilt for en tid siden kom også med posten: ”Amarna sunset” af Aidan Dodson; ”Akhenaten: Egypt´s false Prophet” af Nicholas Reeves; Akhenaten & Tutankhamun: Revolution & Restoration ” af Silberman, Wegner and Wegner; ”Akhenaten: History, Fantasy and ancient Egypt” af Dominic Montserrat. Then came ”The fall of Rome and the end of Civilization”af Bryan Ward-Perkins. Dernæst: ”Dark Ages: The case for a science of Human behavior” af Lee McIntyre, efterfulgt af ”The taboo fo Subjectivity: Toward a new Science of Consciousness” af B. Alan Wallace. Her og der har jeg læst bidder af Bertrand Russell. ( Jeg læste også 3 krimier af Gladys Mitchell, men det var blot for underholdning.) Og nu er jeg i gang med ”War before Civilization: The myth of the Peaceful Savage” af Lawrence H. Keeley samtidig med bogen ”Does the New Testament imitate Homer?” af Dennis R. MacDonald.
Som jeg sagde, dette kan det alt sammen virke uforbundet, selv for mig, men det mærkelige er at alle de ovennævnte bøger kredsede omkring det samme tema: Videnskaben/den akademiske verden – har virkeligt tabt hovedet, og det som blev udråbt til at være svaret til alle menneskehedens problemer er blevet vendt til sandsynligvis at blive vores ødelæggelse. Dette er ikke en triviel sag, kan jeg forsikre dig om, og kræver nogen overvejelse. I bogen ”Dark Ages: The case for a Science of Human Behavior,” læser vi:
Hvordan ville det føles at leve i en Mørk Tidsalder? Ville du været bevist derom? Eller ville du blot se datidens opdagelser og måske endog føle dig heldig at leve i så ”moderne tider” og undgå at se alt som ikke er blevet opnået. Ingen som levede i en Mørk Tid, ville selvfølgelig kalde det sådan, denne betegnelse er givet om en tilbagestående tidsæra af en senere, i hvilken niveauet af den menneskelige civilisation er mere advanceret. Med fordelen af bagklogskab er det lettere at se hvad der manglede. Men er der alligevel ikke en måde, hvorved man kan bedømme sin egen tidsæra?
Kig dig omkring. Vi lever i en tid af enorme teknologiske præstationer, hvor vi er istand til at bøje naturen til vores vilje, og alligevel lider vi under de samme sociale problemer som har plaget menneskeheden i årtusinder. På trods af de enorme fremskridt som vi har gjort i vores forståelse af naturen, hvem kan ærligt sige at årsagen til hovedparten af de menneskelige lidelser i dag ikke er vores egen skabelse. Og hvad har vi reelt gjort for at løse dem?
Sammenligningen mellem vores succes i forståelsen af naturen og vores mangel på at forstå osselv er enorm. Vi har satellitter og faxmaskiner som transmitterer historier om barbarisk grusomhed, som kunne have været fortalt af vores forfædre. Vi har stadig mere sofistikerede krigsvåben og på trods deraf ingen virkelig forståelse af hvad der i første instans er årsag til krig. ...Vi er ligeså uvidende om relationerne mellem årsag og virkning om vores egen adfærd, som de var i det 8. eller 9. århundrede... [Vi er uvidende om årsagerne] bag sygdom, hungersnød, formørkelser, og naturlige katastrofer. Vi lever i dag i hvad engang i fremtiden vil komme til at blive betegnet som den Mørke Tidsera for menneskelige tanker om sociale problemer. (McIntyre, MIT, 20006)
Jeg ville selvfølgelig gerne have fortalt Professor McIntyre at han burde læse Political Ponerology, for at få et par ideer om hvad der er gal med vores verden, men jeg blev derefter hurtigt for beskæftiget med at efterforske kognitiv videnskab. Hvad man lærer fra den mest moderne, strengt efterforsket kognitive videnskab (se Wilson og Barondes overfor) er at G.I.Gurdjieff havde temmelig meget ret i sin vurdering af menneskets psykologi: mennesket er virkelig en ”maskine” som er drevet af en reaktiv underbevidsthed og hæmmet af en falsk ydre personlighed, som er lappet sammen som en coping mekanisme til at forsøge at rette op på spændinger mellem det ubevidste og den ydre verden.
Hvad vi også lærer er at Freud var meget dårlig for psykologi som en videnskab for ikke at nævne nogle af de andre videnskabsmænd som gik forud for ham og som skabte et meget dårlig fundament. Dette citat er en smule lang, men værd at læse og gør det punkt krystalklart.
I det 19. århundrede Descartes´ lange skygge influerede tankerne omkring det ubevidstes natur. Descartes er best kendt for hans skarpe adskillelse af sindet og kroppen. Den såkaldte kartesiske dualisme, eller ”sind – krop” problemet, har optaget filosoffer og psykologer lige siden. Mange har med rette gjort indvendinger imod den tanke at sindet og kroppen er separate væsener som adlyder forskellige love, og kun få filosoffer og psykologer vil i dag bekende sig for at være dualister; rent faktisk har Antonio Damasio betegnet ”den afgrundslignende adskillelse mellem kroppen og sindet” for værende ”Descartes´ fejl.”
Descartes lavede en relateret fejl, som er mindre kendt men ikke mindre grov. Ikke blot udstyrede han med en special status som var uden relation til fysiske love; han begrænsede også sindet til bevidstheden. Sindet består af alt hvad mennesker bevidst tænker, argumenterede han, og intet andet. Denne ligning af tænkning og bevidsthed eliminere, med et hurtigt strøg, enhver mulighed for ubevidst tænkning – et træk som var benævnt ”den Kartesiske katastrofe” af Arthur Koestler og ”en af de fundamentale bommerter lavet af den menneskelige intellect,” af Lancelot Whyte. Koestler noterer rigtigt at denne ide førte til en fattiggørelse af psykologien som det tog tre århundreder at rette op på.
Nogle Europæiske teoretikere i det 19. århundrede såsom Pascal, Leibniz, Schelling, og Herbart begyndte, trods Descartes´ bommert, at postulere tilstedeværelsen af ubevidst sansning og tanke. Specielt bemærkelsesværdig var en gruppe af engelske læger og filosoffer, som udviklede tanker om ubevidst sansning som var åbenlyst anti-kartesisk og utrolig lig den nuværende tanke om det adapterende ubevidste. … Deres beskrivelse af ubevidste processer er bemærkelsesværdig forlignelig med moderne synspunkter; i den grad, at citater fra nogle af deres skrivelser kunne let blive fejltaget for at være skrivelser fra moderne psykologiske tidsskrifter. [...]
Hvorfor er Hamiltons, Laycock, og Carpenter´s arbejde blevet stort set overset? Svaret dertil ligger i ikke så lille en grad deri, at den meget anderledes form for ubevidsthed som Freud fremførte, forhindrede disse synspunkter fra nogensinde at komme frem i dagslyset. Til min viden har Freud aldrig citeret eller refereret til disse teoretikere. Hvis han var bekendt med deres skrivelser, så fandt han sandsynligvis deres ideer som værende irrelevante til det dynamiske, undertrykkende Ubevidste med stort U.
Men hvad, hvis Freud aldrig havde fremført sin teori om psykoanalyse? ...
Forestil dig, at eksperimentel psykologi begyndte som en disciplin upåvirket af psykoanalytisk tænkning i to vigtige henseender. For det første, forskerne ville ikke have følt noget behov for at distancere sig fra ”svært at teste” ideer om det dynamiske ubevidste. De ville have været frie til at teoretisere om ubevidst tænkning - på samme måde som Laycock, Carpenter, og Hamilton havde gjort - nemlig som en samling af effektive og sofistikerede informations bearbejdningssystemer. For det andet ville de have været frie til at udforske sindet, selv den del som er ubevidst, med eksperimentelle teknikker. En vigtig del af arven fra Freud, var bortskaffelsen af den videnskabelige metode som en måde at studere sindet på...
[Uden Freud og hans falske ideer] kognitive og sociale psykologer [ville have kunnet] bruge deres veletablerede eksperimentelle teknikker til studiet af den sofistikerede, adapterende ubevidsthed tidligere end de rent faktisk gjorde. Uhindret af teoretiske og metodologiske obstakler som psykoanalysen skabte for eksperimentel psykologi; forskning og teoretisering om den adapterende ubevidsthed ville have blomstret...
Det Freudiske ubevidste er genial, smart, og sexet og har været emnet for store litterære værker siden Sophocles hvis ikke længere. Der er kun få store teaterstykker om sindets automatiske pilot, og fokuserende eksklusivt om det adapterende ubevidste kan forekomme som at snakke om romantisk kærlighed uden lidenskab og sex.
Dette synspunkt er derimod misledende, fordi det undervurderer den rolle som det adapterende ubevidste spiller i alle de vigtige og interessante ting i livet, inklusiv Freuds arbeiten und lieben (arbejde og kærlighed). Som vi vil se, det adapterende ubevidste er ikke blot involveret i de små ting, men spiller en stor rolle i alle livets facetter. Manglen på store litterære værker om det adapterende ubevidste kan sige mere om den psykoanalytiske tænknings gennemtrængen end noget andet. ...
[Der eksisterer] et enormt ubevidst system som er ganske anderledes end hvad Freud forestillede sig. […] Derudover var Freud og hans følgere ofte uenige om nøglepunkter, og over sin lange karriere ændrede Freud selv sin mening om key koncepter såsom undertrykkelsens natur. Spørgsmålet rejser derfor, hvordan vi kan vide hvilke af disse mange ideer var rigtige. En enorm fordel ved den moderne psykologiske tilgang er dets forankring i den eksperimentelle metode til at forske i mentale fænomener. Der har været en eksplosiv forskning i det adapterende ubevidste på grund af udviklingen af nogle ganske smarte eksperimentelle teknikker til at studere det...
Men her er problemet: forskning af det adapterende ubevidste tyder på at meget af det som vi vil se er usynlig. Sindet er et vidunderligt sofistikeret og effektivt redskab, endog mere end den mest kraftfulde komputer som nogensinde er bygget. En vigtig kilde til det ufattelige kraft er dets evne til at udføre hurtige, ubevidste analyser af en stor del af indkommende informationer og at være istand til at reagere på denne information på effektive måder. Selv mens vores bevidste sind er på anden vis besat, kan vi oversætte, evaluere og udvælge informationer som passer til vores formål.
Det er de gode nyheder. De dårlige nyheder er at det er svært at kende sig selv, fordi der ikke er nogen direkte adgang til det adapterende ubevidste, uanset hvor meget vi prøver. Fordi vores sind har evolveret til at operere i det store hele uden for bevidstheden, og ubevidste arbejdsprocesser er en del af hjernens arkitektur, så kan det ikke være muligt at få direkte adgang til de ubevidste arbejdsprocesser. ”At gøre det ubevidste bevidst” kan ikke være lettere end at se og forstå det samlesprog som kontrollerer vores tekstbehandlende EDB program. (Wilson)
I ”The Psychoanalytic Movement,” Ernest Gellner henviste til Freuds system af psykoanalyse og hans følgere som en kult og han havde ret. Jeg vil gå endog videre og at foreslå at Freud var en meget syg mand – hvis ikke en rigtig psykopat – som projicerede sit eget indre landskab over på hele menneskeheden og resultatet for videnskaben, menneskeheden, for forståelsen af menneskehedens lidelser har været meget meget dårligt.
På dette tidspunkt kom Akhenaten bøgerne ind i billedet og jeg tog en omvej ind i historien om historien om Ægypten. Det viste sig at være meget instruktivt, specielt Montserrats bog, som er nævnt ovenfor. Hvis der nogensinde var et eksempel på hvordan videnskaben er fordrejet og perverteret af ubevidste psykologiske processer, så er Ægyptens historie ( for ikke at nævne den såkaldte ”bibelske arkæologi” som er tæt relateret dertil) et klassisk eksempel. Glem det at prøve at psykoanalyse Akhenaten (som freudianerne har gjort), blot prøv at overveje hvorfor at manden var så forhadt af alle i Ægypten at de ville slette mindet om ham for evigt! Må jeg foreslå at han var en af dem, som besluttede at der kun var en Sandhed og at han havde den og som resultat deraf næsten udslettede Ægypten? Vi vil ikke gå videre dermed ligenu, da jeg har en større fisk at ville fange, men hvis du er interesseret i emnet, så er de ovenstående bøger de bedste jeg har læst ud af hundreder.
Dernæst kom bogen ” The Fall of Rome and The End of Civilisation”. Lad mig gengive her det review som jeg skrev for amazon.com:
Velkommen antidote til Post- modernistisk Revisionisme
Jeg havde aldrig drømt om at jeg kunne blive så optaget af Roms fald at jeg ville holde mig vågen til langt ud på natten for at færdiglæse den; men det er så god at denne bog den er!
Jeg var især fascineret af beskrivelserne af det arkæologiske bevismateriale, som er bragt frem til understøttelse af Ward-Perkins´ argumentation. Graferne og andre billeder var ligeledes meget hjælperige. Han kunne ikke have lavet det simplere og klarere.
Der er en ting som jeg vil kritisere: det lader ikke til at forfatteren har kigget grundigt nok ind i emnet om mulige planetariske naturkatastrofer med resulterende klimatiske ændringer, pandemier, osv. Dog nævner han at en mulig asteroide nedslag omkring år 536-7 på side 134, men fejer dette af vejen med sandsynligvis ikke at have haft megen effekt. Jeg tror at dette er en smule snæversynet. For det første er der mere muligheder end blot et asteroide nedslag som burde overvejes, nemlig himmelske eksplosioner af kometfragmenter som ødelægger landskabet uden at efterlade nogen spor såsom kratere eller lignende. Men de ødelægger bygninger og dræber mennesker i en massiv målestok. Hvad mere er, det er usandsynligt at der vil være meget at finde som katalogisere sådanne begivenheder, fordi hvis du er tæhttp://www.blogger.com/img/blank.gift nok på til virkeligt at se hvad der sker, så vil du højst sandsynligt være død i det næste øjeblik. Og hvis man ser det fra så stor en afstand at man overlever, så ville det sandsynligvis på det tidspunkt blive beskrevet som en af Guds gerninger. Tunguska begivenheden illustrerer dette punkt. En byge af sådanne eksplosioner kan let forklare en masse af de anomalier fra den tid. Sådanne begivenheder kan også, som nyere forskning har vist, introdusere kometbefordret sygdomspatogener, som muligvis har været årsagen til den sorte død, som dendrokronologen, Professor Mike Baillie (QUB, Belfast) diskuterer i sin bog ”New Light on the Black Death.”
”The Cycle of Cosmic Catastrophes: How a Stone-Age Comet Changed the Course of World Culture” er også nyttig baggrundslæsning for den slags ting som kan ske, hvis man holder sig bevidst derom at disse begivenheder KAN være mere eller mindre lokaliseret. De kan også påvirke vejret i årevis, ødelægge høsten i årevis og bevirke vidtspredt og langsigtede perioder med hungersnød.
Så er der arbejdet af astronomerne Victor Clube og Bill Napier ( og andre), som diskuterer Roms fald helt konkret. Jeg vil opfordre Professor Ward-Perkins til at se på denne vinkel i dybden. ”The Cosmis Serpent”, ”The Cosmic Winter”, ”Rain of Iron and Ice: The Very Real Threat Of Comet and Asteroid Bombardement”(Helix Books) er alle gode kilder.
Det er ofte et utaknemmeligt arbejde virkeligt at søge efter sandheden – det vil sige, hvad der virkeligt foregik – men til syvende sidst er det umagen værd, mener jeg. Som forfatteren siger i slutningen af denne bog, vi burde ikke revisere fortiden efter vores egen ideologi, fordi dem som glemmer historien er dømt til at gentage den.
Imens jeg er i gang med at læse alle disse bøger, så er min mand i gang med at skrive en bog. Han har en kontrakt og en deadline for manuskriftet, så jeg har gravet kilder op for ham efter behov indimellem min læsning. Emnet for hans bog falder sammen med at være den samme som den som driver mig for tiden: Korruptionen af videnskaben og hvad der virkeligt er roden dertil. Hvordan kunne noget som blev proklameret til at være svaret på alle menneskehedens problemer ende op med at blive vejen til vores ødelæggelse? For tag ikke fejl deraf: vi har for længst passeret det punkt hvor det var muligt at vende tilbage, hvis du ikke var bevidst derom, så har du ikke været opmærksom.
Videnskaben took voldsomt sving i den gale retning in midten af det 19. århundrede, omkring det tidspunkt hvor Darwin udgav sin bog ”Origin of the Species” og det er derfor at vi oprigtigt lever in en mørk tidsalder som en konsekvens deraf. Det var ikke at den naturlige udvælgelse som sådan var forkert, men måden hvorpå principperne er blevet anvendt har været katastrofal. Naturlig Udvælgelse blev grebet og fastholdt som værende den ene og eneste underliggende lov i Universet - og denne pågribelse blev gjort af individer med en ganske særlig psykologisk make-up som vi vil se. Den samme slags mennesker som bliver ´uber-religiøse´ og dræber mennesker i deres guds navn, kan – og ofte – bliver tilhængere af videnskaben som en religion.
Ser du, i det 17. århundrede gav monotheismen fødsel til videnskaben. Netop hvordan det kan ske, i psykologisk forstand, er analyseret af den brilliante (og morsomme) Bob Altemeyer, nu pensioneret professor i psykologi ved University of Manitoba (Kanada), i sin bog ”Amazing Conversions: Why some turn to Faith and others Abandon Religion” (1997). Kort fortalt, ideen er at Monotheismen ved at fremme ideen at der er ´Een Sand Gud´ ledte til det koncept at der er En Sandhed og at dette koncept tog et fast hold i sindet (og tør jeg sige hjertet?) på mange individer som ville have scoret meget højt i samvittighedsfuldhed ved moderne test om psykologiske karaktertræk. (Se Barondes, overnævnt.) Altemeyer gør det klart at samvittighedsfuldhed i karaktertræk i kombination med høj intelligence, kan fokusere et individ til at søge svar og at når spørgsmålet er ´Hvad er Sandheden´, så vil sådan et individ meget hurtigt notere at tro ikke altid korrelerer med Sandheden, og faktisk kan blive en hindring.
På det tidspunkt hvor den videnskabelige metode kom til verden, var det meget svært at leve for disse som stillede spørgsmål om virkeligheden, idet det at stille spørgsmål ved den synsvinkel på den Kosmiske verden som var fremmet af Kirken kunne få dig dræbt. Hvad der vedrører os i øjeblikket er hvordan den vestlige civilisation kom til at blive baseret på denne synsvinkel på den specielle måde som det er blevet gjort (total materialisme)? Det er især interessant at disse grundlæggere at videnskaben vendte sig mod de gamle civilisationer – Grækenland og Rom – for at støtte og eksplicitere deres arbejde. Åh ja, det er blevet foreslået at mange af de ældgamle tekster som vi har i dag rent faktisk blev skabt i Renæssancen som en måde at give støtte til den voksende videnskabelige impuls (se Fomenko) fordi det kan ses at ingen af dem indeholder andet end det som tænkerne i renæssance perioden faktisk var optaget af. Dette er ikke så vanskeligt at forstå og i betragtning af at det som vi kender som Biblen var sandsynligvis skabt temmelig sent; de to sider synes at have trukket fra den samme tradition at skabe ”ældgamle tekster” -myte dannelse – på hvilken deres specielle syn på verden kunne baseres. Det er endda gjort i dag, som du vil bemærke såsom i `Climate Gate´ - forfalskningen af temperatur optegnelser for at støtte en politisk drevet CO2-skattedagsorden baseret på global opvarmning.
De grundlæggende præmisser af den Videnskabelige Metode er
1) Alt er underkastet spørgsmålsstillen;
2) der er ikke nogen priviligerede kilder som bør troes uden at være underkastet spørgsmål.
Jeg ser ikke noget galt deri. Hvad jeg ikke ser er: Hvordan kan den definition af den videnskabelige kognitive stil excludere studiet af bevidstheden isoleret fra materie? Der er helt klart mange forbrydelser som aldrig har haft vidner tilstede og alligevel har det retslige system en måde at samle beviser på, således at det kan bevises at forbrydelsen rent faktisk skete og hvem der mest sandsynligt begik den. Når det drejer sig om ikke-materielle sager, hvorfor kan en lignende metode ikke blive anvendt? På ingen måde modsiger studiet af bevidstheden, de to grundlæggende premisser af den videnskabelige metode. Og det bør pointeres, at antage at der intet eksisterer udover det materielle og at bevidsthed ikke kan eksistere af sig selv uden for materie, er i sig selv en tro – det giver en antagelse for at være et faktum og priviligerer de individer som kommer med disse påstande uden beviser.
Angående den ide at ældgamle manuskrifter var skabt ud af den rene luft for at støtte de spørgsmål som tænkerne af renæssancen stillede, mens Europa kom frem i lyset igen efter den mørke tidsalder, så er jeg enig at det afgjort er muligt – og sågar sandsynligt. Spørgsmålet er: Var der en slags minde om disse ældgamle tider som inspirede disse tanker med liv? Lee McIntyre skriver:
Den mørke tidsalder er en af de mest spændende perioder i menneskets historie. Den repræsenterer en næsten 600 år blank plet i den mennskelige civilisations udvikling i hvilken viden om antikken næsten fuldstændig forsvandt fra Vesten. Det var en periode hvor kun få mennesker modtog nogen form form for uddannelse overhovedet, og hvor livet var styret af overtro og frygt næret af uvidenhed. (McIntyre, 2006)
[Oversætteren 27/2/2012: Resten af artiklen er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig på engelsk]
Ejerne og udgiverne af disse sider ønsker at oplyse at materialet som præsenteres her er produktet af vores forskning og eksperimenter med Superluminal Kommunikation. Vi inviterer læseren til at dele vores søgen efter Sandhed ved at læse med et Åbent men skeptisk sind. Vi opmuntrer ikke til ”devotee-ism” eller ”Sand Lære.” Vi OPMUNTRER til søgning efter Viden og Bevidsthed i alle områder af stræben som den bedste måde til at blive i stand til at skelne løgn fra sandhed. En ting kan vi sige læseren, at vi arbejder meget hårdt mange timer hver dag og har gjort det igennem mange år, for at opdage ”bundlinjen” i vores eksistens på Jorden. Det er vores kald, vores søgen, vores arbejde. Vi søger konstant at validere og/eller forfine det, som vi forstår som værende enten mulig eller sandsynligvis eller begge dele. Vi gør det i et oprigtigt håb om at hele menneskeheden vil have gavn af det, om ikke nu, så på et eller andet tidspunkt i en af vores sandsynlige fremtider.
Kontakt Webmasteren på Cassiopaea.com Copyright © 1997-2012 Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk. All rights reserved. "Cassiopaea, Cassiopaean, Cassiopaeans," er et registreret varemærke tilhørende Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk.
Breve addresseret til Cassiopaea, Quantum Future School, Ark eller Laura bliver Arkadiusz Jadczyks og Laura Knight-Jadczyks ejendom. Genudgivelse eller redistribuering af indholdet på denne skærm eller andre dele af denne webside i nogen form er udtrykkeligt forbudt uden forudgående skriftlig tilladelse.
For yderligere information kontakt sott@sott.net
