Tunguska, psykopati og den sjette uddøden

Oversættelse af en artikel af Laura Knight-Jadczyk offentliggjort på Sott.net den 30. juni 2012.

Hvordan Tunguska objektet kan have set ud.

For et hundrede og fire år siden på natten mellem den 30 juni og den første juli forekom én af de mest ekstraordinære begivenheder i moderne historie.

De første rapporter om et mærkeligt skær på himlen kom fra hele Europa. Kort efter midnat den første juli 1908 var Londons indbyggere forundret over at se en fosforescerende lyserød nattehimmel over hovedstaden. Folk som var gået til ro vågnede op forvirrede over det mærkelige lyserøde skær der skinnede ind i deres soveværelser. Det samme rødlige lys blev rapporteret i Belgien. Himlen over Tyskland blev besynderligt nok beskrevet som klar grøn, imens himlene over Skotland var af en utrolig intens hvid karakter som fik faunaen til at tro at det var morgengry. Fuglene sang og kragerne skreg – klokken to om morgenen. Himlene over Moskva var så klar at fotografier blev taget af gaderne uden brug af magnesiumflash. En kaptajn af et skib på Volgafloden fortalte at han ved det besynderlige himmelske lys kunne  se skibe der var over tre kilometer væk. En golfspiller i England fortsatte i det natlige skær indtil klokken fire om morgen, og i den følgende uge blev The Times of London oversvømmet med breve fra læsere over hele Storbritannien der  berettede om det underlige ’falske morgengry’. En kvinde i Huntingsdon skrev at hun havde været i stand til at læse en bog i sit soveværelse alene i kraft af det besynderlige lyserøde skær. Der var hundredvis af breve fra folk der fortalte om identiske omstændigheder der fortsatte i ugevis. (Tom Slemen)

Ingen af de mennesker der observerede det mærkelige fænomen havde nogen ide om at planeten i det centralsibiriske plateau lige efter klokken 7:15 lokal tid var blevet ramt af slagvirkningen fra en komet som eksploderede  - som de fleste af den slags gør – i atmosfæren lige over Jordens overflade.

Der var, selvfølgelig, en stor mængde kommentarer om den mærkelige glødende himmel i datidens aviser og videnskabelige magasiner. Én teori blev fremsat om at iskrystaller på en eller anden måde var blevet dannet højt oppe i atmosfæren og reflekterede sollyset. En anden teori foreslog at en mærkelig forstyrrelse af nordlyset var involveret. Den danske astronom Kohl påpegede at adskillige meget store meteorer var blevet observeret over Danmark og han foreslog at kometstøv højt oppe i atmosfæren kunne forklare fænomenet. Han var tæt på, men i almindelighed var der ingen enighed om hvad der var sket.

En avis i Irkutsk dateret den 2. juli rapporterede at bønder mere end 360 km fra Tunguska floden havde set en ildkugle klarere end solen nærme sig jordens overflade, fulgt af en enorm sky af sort røg, en kløvet tunge af flammer og et højt brag som fra kanonild.

Alle landsbybeboerne løb ud på gaden i panik. De gamle kvinder græd og alle tænkte at verdens ende nærmede sig.

Næsten 640 km sydvest for eksplosionen klokken 7:17  den 30. juni måtte en togfører af ekspressen på den transsibiriske jernbane stoppe toget af frygt for afsporing på grund af rystelser og tumult blandt passagererne. I byer mellem 480 km og 640 km væk rystede stormlignende vindstød døre, vinduer og porcelæn . Disse blev i løbet af minutter efterfulgt  af chokbølger som slog heste omkuld og slyngede mennesker som arbejdede på både i floden.

Over 880 km væk, syd for eksplosionen, registrerede en seismograf i byen Irkutsk nær Baikal søen tæt ved grænsen til Mongoliet kraftige jordrystelser.

Lokale sibiriske aviser bragte historier om en ildkugle på himlen og en frygtelig eksplosion men ved efteråret 1908 var disse beretninger døet ud og de gik ubemærket hen i St. Petersborg, Moskva og Vesten. Regionen var uden tvivl et af de mest utilgængelige områder på Jorden, i den centrale del af Sibirien.

De nærmeste observatører af eksplosionen var rensdyrhyrder der sov i deres telte i adskillige lejre omkring 30 km fra stedet. De blev blæst op i luften og slået bevidstløse. En mand der var blæst op i et træ døde senere af kvæstelser.

Tidligt om morgenen da alle sov i teltet blev det blæst op i luften sammen med dets beboere. Nogle mistede bevidstheden. Da de kom til bevidsthed, hørte de en masse larm og de så at skoven brændte omkring dem, meget af den ødelagt. 

Jorden rystede og en utrolig langtrukken buldren hørtes. Rundt om var alting indhyllet i røg og tåge fra brændende og faldende træer. Efterhånden døde larmen hen og vindstyrken faldt, men skoven blev ved med at brænde. Mange rensdyr løb væk og var tabt. [earthsci.org] 

Tusindvis af rensdyr i området omkring stedet hvor hændelsen indtraf døde. Mange lejre og forrådshytter der tilhørte de  hyrder der beboede området blev ødelagt.

Rygter om en ekstraordinær hændelse var vedholdende, videregivet af geologer og andre videnskabsmænd der arbejdede i området. Disse historier tiltrak en meteorit forsker, Leonard Kulik, men det var ikke indtil 1927 at han endelig kunne lede en ekspedition til stedet for 1908 eksplosionen.

Kulik stod af den transsibiriske jernbane ved Taishet stationen og på hestetrukne slæder drog de af sted på en vanskelig tredages odyssé gennem 560 km is og sne indtil han og hans mænd nåede landsbyen Kezhma, beliggende ved floden Angara. I landsbyen fornyede Kulik og hans hold af forskere deres forsyninger af mad og kæmpede så videre i en tredages tur gennem Sibiriens vildsomme og uudforskede terræn indtil de nåede blokhus landsbyen Vanavaraden 25. marts.

Kulik prøvede så at fortsætte gennem Sibiriens utæmmede skove, eller taiga som russerne kalder det, men blev tvunget til at vende om efter at store snedriver næsten frøs hestene ihjel. I tre dage var Kulik tvunget til at forblive i den indesneede landsby Vanavara, men gennem denne periode interviewede han mange af de Evnenki jægere som havde været vidne til den Sibiriske ildkugles ankomst på jorden. 

Fortællingerne om himlen der blev flækket af en faldende sol og om en kraftig torden der fik jorden til at ryste gjorde Kulik endnu mere ivrig efter at gennemtrænge taigaen og finde sin hellige gral.

Da vejret gradvist blev bedre satte Kulik kurs mod Tunguska dalen. Da han endelig nåede stedet for den mystiske eksplosion var han næsten målløs. På en højderyg med udsigt til stedet tog Kulik sin notesbog frem og nedskrev sine første indtryk af skaderne forvoldt af den kosmiske vandal. Kulik skrev:

Fra vores udsigtspunkt er der ingen tegn på skov, for alt er ødelagt og brændt, og omkring randen af det døde område, er ung 20 år gammel skov trængt frem med hast søgende solskin og liv. Man får en mærkelig fornemmelse når man ser gigantiske 30 tommer [tykke] træer knækket over som kviste og deres toppe kylet mange meter væk. 

© Unknown

Eftervirkninger af Tunguska eksplosionen

Der var tre yderligere ekspeditioner til stedet for Tunguska eksplosionen, alle af dem ledet af Kulik. I  1941 angreb Hitler Rusland. Den 58 årrige Leonid Kulik gik ind som frivillig for at forsvare Moskva, men var såret af nazisterne. Han blev taget til fange af tyske tropper og sat i en fangelejer hvor han døde af sine sår. [Tom Slemen]

Energien fra eksplosionen er blevet beregnet på grundlag af udstrækningen af den væltede skov og fra de små tryk bølger som ankom med lydens hastighed og blev målt på barografer verden over inklusiv stationer mellem Cambridge 80 km nord for London og Petersfield 88 km syd for London. Interessant nok tog det meteorologer 20 år at skabe forbindelse mellem deres målinger og ødelæggelserne i Tunguska. Grafbilledernes bølgeudsving var ulig alle andre som var målt i tiden op til denne begivenhed, men i dag ved vi at de ligner dem man får fra en brintbombeeksplosion. Det synes at nedslaget havde en energi på 30-40 megatons, svarende til den samlede kraft i flere dusin af almindelige brintbomber.

Ifølge John Baxter og Thomas Atkins, nævnt i deres bog The Fire Came By resulterede eksplosionen i en enorm ”søjle af ild” og den blændende søjle var synlig fra en afstand af hundredvis af kilometer. Serien af tordenbrag der fulgte kunne høres i en omkreds af 800 km eller mere.

Larmen fra eksplosionen gjorde dem der var tæt på eksplosionen døve. Efterfølgende rasede en brændende varm bølge fra ilden i himlen igennem skovene. Høje graner blev svedet og gik i flammer og ilden brændte i dagevis. Beboerne i Vanavara, en lille handelsstation omkring 64 km fra stedet følte den voldsomme varmestråling. Nogle individer sagde at de blev kastet i luften da chokbølgen nåede dem, stykker af græstørv på tagene blev flået af, lofter brød sammen og vinduer knustes.

© Unknown

Eftervirkninger af Tunguska eksplosionen

Som det viste sig, svarede dagen for nedslaget, den 30 juni, til jordens passage gennem maksimumintensiteten af strømmen.af Beta Tauriderne [en kendt meteorsværm]. Fra dette og dens bane forekommer det at Tunguskaobjektet var det af Tauridkomplekset. Sandsynligvis passerede Jorden gennem en sværm inden i strømmen.

Den videnskabelige undersøgelse foretaget af Kulik i 1927 afslørede at der i nærheden af centret for eksplosionen var mange træer der stadig stod oprejst selvom de var afgrenede og bladløse. Længere væk fra centret var træerne blæst ned og svedet, idet de formede koncentriske cirkler  hvor træernes basis alle pegede i retning af eksplosionens centrum. Alle disse data pegede på den kendsgerning at eksplosionen næsten helt sikkert fandt sted midt i luften.

© Unknown

Dette diagram viser eksplosionens retninger

En optræden i dette århundrede af nedslag med en energi som en virkelig stor hydrogenbombe giver én stof til eftertanke. Var hændelsen indtruffet i dag, ville den sikkert have udløst en 3. verdenskrig. Blot nogle få timer tidligere eller senere og nedslaget kunne have været over en større by eller bebygget område.  Men det skete ikke. Som  man bemærker varede det tyve år før nogen virkelig havde en ide om hvad der rent faktisk VAR foregået. Det var delvis på grund af at Russerne i 1908 var temmelig optaget af  politik. Det foregående år, 1907, befandt tsar Nikolaj sig i den situation at mange revolutionære i stort tal var blevet valgt til det nyligt skabte parlament – Dumaen. Den endelige revolution begyndte i 1918. Man kunne endog sige at Tunguska hændelsen var en budbringer om kommende begivenheder. Og måske på flere måde end nogen tror.

© Unknown

Dette diagram viser det ødelagte område i Tunguska sammenlignet med størrelse af Washington D. C.

86 år senere, i juli 1994, var der en anden budbringer: fragmenter af Shoemaker-Levy ramte Jupiter:

Hvis de var i stand til at feje Tunguska af bordet som en enlig svale, så havde videnskabsmændene ikke så let ved at tilsidesætte synet af en hel stribe af kometer der ramte en anden planet i vores solsystem, den ene efter den anden mens planeten drejede rundt i rummet. I det samme år blev en bog med titlen Hazards due to Comets and Asteorids udgivet som reaktion på denne forestående begivenhed. Bogen er en samling af dokumenter som jeg har henvist til før i denne serie. Et af papirerne i bogen siger:

Vores forståelse af Jordens historie og dens indbyggere undergår en radikal forandring. Det er nu klart at de gradvise processer med geologisk forandring og udvikling afbrydes af naturlige katastrofer af en katastrofal størrelsesorden -  katastrofer som resultat af kollisioner mellem store asteroider og kometer med Jorden. Det er for at bruge et populært udtryk et ”paradigme skifte.”

Denne ”nye katastrofisme” er ikke ulig revolutioner skabt af Kopernicus’ heliocentriske solsystem, eller Darwins udviklingsteori, eller big bang. I tilbageblik synes sådanne teorier altid indlysende. Efter af have læst Arternes oprindelse bemærkede Thomas Huxley blot ”Hvorfor tænkte jeg ikke på det.” Nu , når vi ser på månen undrer vi os over hvorfor det tog så lang tid at spørge hvorvidt processen der skabte kraterne stadig foregår.  (Robert L. Park fra The American Physical Society, Lori B. Garver fra National Space Society og Terry Dawson medarbejder ved The House Committee on Science, Technology and Space der arbejdede for udvalgets daværende formand George Brown medlem af repræsentanternes hus.)

Lad mig gentage denne bemærkning af største vigtighed.

Vores forståelse af Jordens historie og dens indbyggere undergår en radikal forandring. Det er nu klart at de gradvise processer med geologisk forandring og udvikling afbrydes af naturlige katastrofer af en katastrofal størrelsesorden ... 

Det kan vise sig at være årtusindets underdrivelse.

Det er blevet foreslået af nogle forskere at de nuværende ”klima forandringer” faktisk skyldes at jorden bevæger sig igennem kosmiske støvskyer og at al ståhejen om global opvarmning ganske enkelt er et dække over denne kendsgerning. Astrofysikeren Viktor Clube foreslår at det er støvskyer fra kometer, efterladt af en gigantisk komet der i lange perioder af Jordens historie truede og bombarderede vores planet med ubeskrivelige, forfærdelige, civilisationsødelæggende fragmenter, dvs. oprindelsen til Taurid strømmen, herunder Tunguskakometen. Clube argumenterer også for at disse hændelser var grundlaget for formuleringen af menneskehedens ideer om kosmos, gud og religion og endog astrologi.  Med tiden som den gigantiske komet brugte det meste at sin masse i sit titaniske raseri og døde hen til lejlighedsvise, mindre end civilisationsødelæggende bombardementer, ændredes vore forestillinger om gud. Virkeligheden blev smidt ud af vinduet til fordel for eventyr inden for både videnskab, religion for slet ikke at tale om astrologi. Han  skriver:  

For tre tusind år siden, i overensstemmelse med den ældgamle tradition anvendte Babylons konger stadigvæk præsteastronomer til at give advarsler om kosmiske plager.  For et tusind år siden stolede Kinas kejsere stadig på lignende færdigheder, men Paven i Europa så meddelelser i himlen og tilskyndede til hellig krig. Men det sidstnævnte var en vildfarelse. De sidste to et halvt årtusinder har set himmelgudernes tilbagegang og fald og den styrkede antagelse om at kosmos er stabilt og regelmæssigt. Paradigmeskiftet har være ubevidst, bekvemt, ondsindet og grundigt. Sandsynligvis kunne genopdagelsen af den tabte tradition om himmelsk katastrofisme ikke være sket alene gennem analyse af ældgamle tekster. En nøgle er blevet givet og det har været gennem moderne videnskabs rekvisitter. Det er en gavnlig lektion både om den menneskelige fornufts evne til at tage fejl i lange tidsperioder og om videns essentielle enhed.

Det ville imidlertid være naivt at tro, at man alene skal påpege dybt rodfæstede revner i den moderne videns struktur for at få videnskabsfolk til at arbejde på at konstruere en bedre ramme inden for hvilken menneskeheden kan planlægge sin fremtid. Der er en betragtelig intellektuel kapital investeret i status quo, nok til at sikre de der har en interesse i at opretholde den, de ”oplyste” og  ”etablerede ”, vil fortsætte med at præsentere kosmos for os så det fremtræder i en passende ikkevoldelig form. Ideernes historie afslører at nogen vil gå endnu videre og fungere som en slags tankepoliti der pisker potentielle afvigere på plads. For dem tager verdslig magt præcedens over arternes skæbne. (Clube, The Cosmic Winter)

Problemet med ”status quo”  og ”tankepoliti” er ikke et ubetydeligt problem. I denne serie af artikler som blev affødt af Mike Baillies bog New Light on the Black Death , har vi gentagne gange  kommet ansigt til ansigt med den åbenlyse kendsgerning at de der sidder i magtfulde stillinger og autoritet lyver til menneskehedens masser snarere som en regel end som en undtagelse. 

Igen og igen i denne serie har vi diskuteret historiske bombardementer af kometer, hvis konsekvenser for menneskeheden har været alvorlige nok til at begynde med, men som så af patologiske afvigere blev forværret og udnyttet og som følge heraf blev kendsgerningerne dækket til med løgne. Værre, igen og igen har vi set at menneskehedens masser som lider mest under disse angreb og manipulationer forekommer at være ganske villige til at blive bedraget, endog med deres egen død og ødelæggelse til følge (hvis bare nogen vil give dem noget varmt og vagt at tro på og en syndebuk som de kan give skylden). Lige nu ser vi dette fænomen udspille sig i virkeligheden på globalt plan og igen og igen ryster vi på hovedet og spøger ”hvorfor”?! Hvad er det ved vores verden, vores nuværende kultur, de mennesker der bebor planeten som giver anledning til denne  omstændighed, at løgne foretrækkes frem for sandheden, døden frem for livet?

Når jeg har fulgt de mange tråde som leder til og fra disse emner, er det som jeg ser gentagende gange den lille gruppe folk, som ikke har menneskehedens bedste interesser for øje – endnu en chokerende underdrivelse, men jeg er kommet godt i gang så hvorfor stoppe nu? Det jeg ser er denne lille gruppes vedvarende - og særdeles succesfulde anstrengelser for at gennemtvinge totalitarisme i den ene eller anden forklædning – fra politik til religion, til videnskabens områder – på en hel verden. Og igen og igen udnytter de katastrofer som et middel til at styrke deres magt. Læs Naomi Kleins bog The Shock Doctrine  for at få et godt greb om præcist hvordan dette fungerer nu, og hvordan det altid har fungeret. Der er intet nyt under solen!

Parallelt med den voksende bevidsthed om patologi ved magten er den voksende forskning blandt nogle få uafhængige videnskabsmænd og forskere som helt klart viser at kometkatastrofer er cykliske, og at det er fuldstændigt mulig at der er nogle få store brag tilbage i Taurid meteorsværmen. Det er også muligt at der er nye kometsværme på vej mod os som den nylige ”global opvarmning” og ”måne indfangningshændelser” på de andre planeter synes at indikere. Der foregår helt afgjort noget i vores solsystem, og vi har behov for at vide hvad det er. Hvad der synes sikkert er at hvis der er katastrofer i vores fremtid vil de blive taget af eliten som bare endnu en lejlighed til at anvende deres choktaktik til at befæste deres magt over hele kloden. Skidt med at der kan være så få mennesker tilbage at det svarer til at en stor frø i en lille dam – og muligvis oven i købet en frossen én.

I sin bog The Origin of Totalitarianism kæmper Hannah Arendt hårdt med dette problem uden helt at nå en fuldstændig forklaring eller nogen løsning. Efter alt som hun så, alt hun erfarede og al hendes forskning skrev hun i introduktionen:

To verdenskrige i løbet af én generation, adskilt af en uophørlig kæde at lokale krige og revolutioner, ikke efterfulgt af nogen fredstraktat for de besejrede eller nogen pause for sejrherren, er endt i forventningen om en tredje verdenskrig for de to tilbageværende verdensmagter. Dette forventningens øjeblik er ligesom en ro som lægger sig når alle håb er døet hen. Vi håber ikke længere på en endelig genetablering af den gamle verdensorden med alle dens traditioner eller på reintegrationen af masserne på de fem kontinenter som er blevet kastet ud i dette kaos skabt at krigenes og revolutionernes vold og det voksende forfald af alt det som stadig er uskadt. Under de mest forskelligartede situationer og omstændigheder observerer vi udviklingen af de samme fænomener – hjemløshed af en størrelsesorden uden fortilfælde, rodløshed af en hidtil uset dybde

Aldrig har vores fremtid været mere uforudsigelig, aldrig har vi været mere afhængige af politiske kræfter som vi ikke kan stole på, til at følge reglerne for sund fornuft og selv-interesse - kræfter der tager sig ud som ren og skær vanvid, hvis de vurderes efter tidligere århundreder standarder. Det er som om menneskeheden har delt sig selv mellem de som tror på menneskelig almægtighed (som tror at alt er muligt hvis man ved hvordan man organiserer masserne bag det) og de for hvem magtesløshed er blevet den mest dominerende oplevelse i deres liv.

Hannah Arendt

På planet af historisk indsigt og politisk tænking fremhersker der en vanskelig definerbar men generel enighed om at den grundlæggende struktur i alle civilisationer er på bristepunktet. Selvom den kan synes bedre bevaret i nogle dele af verden end i andre kan den intetsteds være vejledningen for århundredets muligheder eller et passende svar på dets rædsler. Desperat håb og desperat angst synes oftere nærmere omdrejningspunktet for sådanne hændelser end balanceret vurdering og afmålt indsigt. De centrale hændelser i vor tid er ikke mindre effektivt glemt af de som er optaget af troen på en uundgåelig undergang end blandt dem som har givet sig selv hen til overmodig optimisme. […]

Denne bog […]blev skrevet ud fra den overbevisning at det burde være muligt at opdage den skjulte mekanisme gennem hvilken alle traditionelle elementer i vores politiske og spirituelle verden blev opløst i en sammenklumpning hvor alting synes at have mistet specifik værdi, og er blevet uigenkendelig for menneskelig forståelse, ubrugelig til menneskelige formål. At give efter for disintegrationsprocessen er blevet en uimodståelig fristelse, ikke kun fordi det har antaget den tvivlsomme ære af”historisk nødvendighed,” men også fordi alting udenfor er begyndt at forekomme livløst, blodløst, meningsløst og uvirkeligt.

Overbevisningen om at alting som sker på jorden må være forståeligt for mennesket kan føre til fortolkning af historien ved hjælp af almindeligheder. Forståelse betyder ikke fornægtelse af det uhyrlige, udledning af det efterfølgende fra det foregående, eller forklaring af fænomener gennem sådanne analogier og generaliseringer at impaktet fra virkeligheden og chokket fra oplevelserne ikke længere føles. Det betyder snarere at undersøge og bevidst bære den byrde som vores århundrede har pålagt os – hverken benægtelse af dens eksistens eller ydmygt at underkaste sig dens vægt. Forståelse betyder, kort sagt, det uplanlagte, opmærksomme møde med og accept af … virkeligheden.

I denne forstand må det være muligt at møde og forstå den uhyrlige kendsgerning at så lille (og i verdenspolitik så uvigtigt) et fænomen som det jødiske spørgsmål og antisemitismen kunne blive den katalytiske faktor for først nazibevægelsen, så verdenskrigen og endelig etableringen af dødsfabrikker […] eller den besynderlige modsætning mellem de totalitære bevægelsers erklærede kyniske ”realisme” og deres tydelige foragt for hele virkelighedens struktur. […]

De totalitære forsøg på global erobring og totale herredømme er blevet den destruktive vej ud af alle dødvander. Dets sejr kan være sammenfaldende med menneskehedens ødelæggelse. Hvor det end har hersket har det påbegyndt ødelæggelsen af menneskets essens. (Hannah Arendt, sommer 1950)

Hannahs kommentarer og observationer af vores verden, vredet ud af hendes egen smerte og erfaringer, har aldrig været mere aktuelle end i dag hvor vi står over for præcist det hun beskrev: Global totalitarisme der stiger op som en mægtig kolos med menneskehedens udslettelse for øje. Og aldrig har vi mere klart set dette karaktertræk ved den autoritære type som Hannah også så: ”erklærede kyniske ”realisme” og … tydelige foragt for hele virkelighedens struktur.” Hvis du ønsker at se en fremragende skildring af denne type individer, så skaf dig en kopi af Lions for Lambs,  og se Tom Cruise give en fantastisk præstation.

Her på SOTT diskuterer vi regelmæssigt problemet med patologisk afvigelse og hvordan patologi kan drive et menneske til at søge magt over andre. Vi har fremlagt arbejdet af Andrzej Lobaczewski, Political Ponerology, [Her findes uddrag af danske oversættelser fra siden] og dette rækker langt i retning af at tilvejebringe en forståelsesramme inden for hvilken det ondes historie og specielt politisk ondskab  – kan forstås.

Så vidt jeg kan se overvejede Hannah Arendt ikke problemet med patologi og hvordan det fungerer i samfundet som et korrumperende element. Ej heller overvejede hun den faktor at jødedommen, og dets afkom, kristendommen og islam kunne være bærere af totalitarismens sygdom. I den forstand er det virkeligt vigtigt at nå til en forståelse af hvordan religioner bliver skabt  og af hvem – almindeligvis patolgiske typer – og hvordan de blive brugt, i kombination med politik til at kontrollere folkemasser. Dette bringer os selvfølgelig tilbage til problemet med kometer på vores himmel og deres impakt på vores planet.

Som det viser sig, efter at have fulgt mange tråde der relaterer til emnet, forekommer det mig at kometer kan have meget at gøre med det største sociale problem på vores planet i dag, psykopater.

Man kan med rimelighed spørge om der er en udviklingsproces i gang her. Det har gentagne gange klart vist sig at et chokerende stort antal mennesker dør når de sætter deres lid til løgne og løgnere. Og næsten lige så ofte finder løgnerne ved magten sig i vanskelige situationer som et resultat af deres forskruede ambitioner og ignorering af kendsgerningerne. Det er helt klart hvis udviklingsprincippet er på spil her så bliver de individer – og deres afkom som tror på løgne til sidst elimineret fra arvemassen. Hvad der sker med dem, der som Arendt foreslår, prøver at begribe, forstå og møde vores virkeligheds kendsgerninger  vil vise sig. Som hun også erklærer må denne forståelse ikke fornægte det uhyrlige, ej heller forsøge at udlede det efterfølgende fra det foregående.

Et hulemaleri af hænder og fugle fundet i Rio Pinturas, Argentina

Ser du, udviklingsmæssigt set burde psykopater ikke eksistere. Ned gennem historien kan man se at menneskelige væsner har haft behov for at samarbejde og  tage vare på hinanden for at overleve og producere en ny generation som vil fortsætte samfundsprocesserne. De fleste menneskelige dynamikker er baseret på at folk prøver at arbejde sig igennem deres problemer og komme til løsninger som er akceptable for det størst mulige antal, eller i det mindste i forholdet mellem to mennesker. Problemet med tillid er af allerstørste vigtighed. En eller anden som forråder vores tillid er én som  vi ikke kan arbejde sammen med. Derfor, psykopater som er upålidelige burde for længe siden have uddøet. Men sådan forholder det sig ikke. Det lader faktisk til at psykopati optræder hyppigere!

Som vi kan observere igennem historien helt frem til vore dage kan det at være den eneste psykopat i en lille gruppe af tillidsfulde mennesker være en meget god ting for psykopaten. Som gruppen vokser kan de have plads til flere psykopater. Det lader til at når antallet af mennesker der bærer psykopatgenet er lille nok kan de få, der bærer det opnå en fænomenal forplantningssucces  

Som Glenn Whitmann forklarer det:

Hvad der er godt ved denne forklaring er at det ikke kun forklarer hvorfor psykopater eksisterer, men også hvorfor vi ikke alle er psykopater. Hvis der er tilstrækkelig få psykopater i en population så kan det give mening at være psykopat fordi man for det meste vil have vindende konfrontationer med gode mennesker. Men hvis der er for mange psykopater så vil gevinsterne opnået gennem konfrontationerne med gode mennesker blive opvejet af tabene ved at konfrontere andre psykopater. I ligevægtstilstanden vil man have både psykopater og gode folk hvor de to gruppers strategi skaber omtrent lige afkast og med den præcise balance afgjort af de respektive udbytter i forskellige interaktioner

Problemet er, som anført, at vi lever i en tid hvor psykopati synes at være steget næsten eksponentielt i hyppighed. Derudover, som Hannah Arendt beskriver, – og det var aldrig mere sandt end i dag, - det brede overblik over historien indikerer at psykopaterne vinder,  og det betyder destruktion for alle, inklusiv psykopaterne.

Hvilket leder os til problemet at psykopater, værende hvad de er, og gørende hvad de gør, helt afgjort burde have bragt menneskeracen til total destruktion for længe siden, HVIS som en gruppe den havde eksisteret igennem hele menneskehedens udvikling. Og dette antyder at det gjorden den ikke. Faktisk indikerer studier af Marija Gimbutas at der var en tid hvor psykopati ikke var ”på toppen”.

Så langt som vi kan gå tilbage med de arkæologiske optegnelser, dvs. ”hård videnskab,” finder vi at tilbedelsen af den Store  Himmelske Gudinde var handlingen at vise ærbødighed for Universet og alt inden i det som den levende krop af Gudinde-Moder-Creatrix. Gudinden var symboliseret ved vandets dobbeltbølgende linjer – både det kosmiske hav af potentiale/aktivering, så vel som den livgivende væde som udstrømmer fra Gudindens krop og alle kvinder som hendes repræsentanter på jorden, oceanerne, havene, floder og kilder og væld.

Hun var Himmelgudinden, og jorden var hendes skød og alt på den var hendes børn.  ”Sønnen/Solkongen” [Note: på engelsk udtales søn og sol dvs. ”son”, og ”sun” ens] døde hvert år, og blev genfødt i årstidernes kommen og gåen. Riter og ritualer blev udført for at sikre genfødslen af ”Sønnen-Solen” gennem ”jordens skød,” den Kosmiske Moders forplantningsorgan. Der var en renhed og uskyldighed … , en landlig Arkadisk enkelhed og symmetri ved livet. Mænd og kvinder var ligeværdige i vigtighed som Gudindens ”Dobbelte afkom”.

Kvinder blev værdsat og æret i deres tre manifestationer: som jomfruen, den fremtidige mor,  som den vordende mor der nærer, og som den visdomsfyldte gamle kone. Mænd var partnere og beskyttere af kvinder og dermed beskyttere af deres egen væren da alle var født og næret af kvinder. Den mandlige energi tjente den kvindelige fordi den kvindelige tjente den mandlige.  Der var energikredsløb, synergi, symmetri og balance.

Vandets bølgede linjer, Moderens Kosmiske Hav, blev på et tidspunkt forvansket til et symbol på slangen. Kvinden blev associeret med slangen i stedet for med Stjernerne og derfra gik alting ned ad bakke. Hændelsen er beskrevet i Genesis 3.19: I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«

I denne formulering nedgøres og hånes ”støvet” eller Jorden som værdiløst i den samme passage som kvinden selv nedgøres og hånes som en frister. Men i de foregående Gudinde religioner er jorden ud af hvilken alt liv fødes IKKE støv, men levende – som skødet hos Gudinden selv!  Og at dømme efter den massive kildemateriale samlet af Marija Gimbutas var dette den ældste og mest verdensomspændende tænkemåde der gik forud for og lagde grund til alle andre myter. Dermed kom de mange tusind år før mandsdominerede gudeverdner.

Hovedtemaet i Gudindesymbolikken er mysteriet ved fødslen, døden, og fornyelsen af livet, ikke bare menneskelig, men alt liv på jorden og faktisk i hele kosmos. Symboler og billeder klumper sig sammen omkring Gudinden der skaber fra sig selv og hendes grundlæggende funktioner som Giver af Liv, Bringer af Døden, og ikke mindre vigtig som Regeneratrix og som Jordens moderen, Frugtbarhedsgudinden ung og gammel der voksede og døde med plantelivet. Hun var også den ene kilde til alt liv og som tog sin energi fra kilder og væld, fra solen, månen og fugtig jord. Dette symbolske system repræsenterer cyklisk, ikke lineær tid. I kunst er dette manifesteret gennem tegnene på dynamisk bevægelse: hvirvlende og snoende spiraler….” [Gimbutas, 1989]

På et tidspunkt blev gudinden, eller kilden til fugtighed og alt liv identificeret med slangen-som-frister og blev den onde Fristerinde selv. Der er nogen vanskelighed ved at udrede trådene i de på nuværende tidspunkt kendte symbolske systemer af hvilken der nu er to: den ene afspejler en matriarkalsk slangekultur, og den anden en mandsstyret militaristisk slangekultur. Manden og kvinden der før var forenet som ”Skabelsens Tvillinger,” og som i deres forening kunne ”kontrollere” slangen kom i modsætning til hinanden, ubalancerede, modstandere, ikke partnere. Den godgørende ”Søn-Konge,” flokkens leder, var ikke længere støttet af den kvindelige energi, kanaliseret fra Gudinden gennem ”Træet,” i kroppen på Gudindens repræsentant på Jorden, Kvinden, men blev i stedet den mandlige ”dræber” af slangen OG chef/undertrykker af Gudinden som blev eksemplet på fristelsen og slangens  lejlighedsvise gemalinde.

På et eller andet tidspunkt siger de gamle tekster at Eva forrådte Adam, Kain dræbte sin bror Abel, og psykopati var sluppet løs på vores klode.

Kain og Abel - tilskrevet Vouet og Pietro Novelli

Hvem var denne slange? Hvilke er tegnene som peger på hans tilsynekomsten på scenen? Hvor? Hvornår?

Tunguska var den første nøgle til dette problem.

Hvis det ikke havde været for kometimpaktet ved Tunguska for hundrede år siden, og så Shoemaker-Levy impakterne på Jupiter 86 år senere,ville vores opmærksomhed ikke have været draget til visse aspekter ved vores historie som har været grundigt dækket til, ej heller til effekten af disse løgne og forvrængninger på vores verden i dag. På én eller anden måde er psykopater og kometer uløseligt forbundne. Det er endog muligt at de samme kosmiske kræfter som sendte kometer vores vej også ”skabte” psykopater. Det er hvad jeg ønsker at udforske i de sidste afsnit af denne artikelserie.

Vær opdateret, vores næste stop er slutningen af den sidste istid da den Kosmiske Slange optrådte på scenen og processen som har ledt til vores indvolvering i den Sjette Uddøen kom undervejs. Se The Golden Age, Psychopathy and the Sixth Extinction.

NATOs ‘borgerkrigsmaskine’ ruller ind i Syrien

Delvis oversættelse af den engelske version på Signs of the Times
Joe Quinn and Niall Bradley
Sott.net Tirsdag, 29. maj 2012 11:50 CDT
(CDT står for Central Daylight Time og er GMT -5)

Det var kun et spørgsmål om tid før NATOs lejemordere fik til opgave at udføre en massakre i Syrien som NATOs håndlangere i FN så kunne forsøge at give den syriske regering skylden for. Denne gang går svindelnummeret imidlertid ikke helt efter planen.






Dødspatrulje: Nye medlemmerer af Den Frie Syrisk Hær fremviser stolt al-Qaedas sorte flag. Al-Qaeda der er databasen af vestlige lejesoldater og terrorister.

Mandag den 28. maj 2012, (Det var, for de som kan lide ironi, Memorial Day i U.S.A., der er mindedagen for dem der er faldet i krig.) modtog verdens offentlighed et frontalt propagandaangreb fra vestlige og andre løgnagtige mediebutikker der gentog NATOs og FNs sikkerhedsråds fordømmelser af ”de Syriske troppers massakre” i den Syriske landsby Houla fredag den 25. maj.

Selvom Houla ofrene var Assad støttere, har medierne været forbehandlet til at udspy en strøm af skældsord mod den syriske regering i håbet om at de vil have nok vægt til at retfærdiggøre præcisionsangrebs-demokratisering i den nærmeste fremtid.


FNs sikkerhedsrådsambassadører fra Storbritanien, Tyskland, Frankrig, og Azerbajdzan (Ja selveste!) spildte ingen tid før de pegede på den syriske regering og udtalte falske påstande om at der var "klare beviser på det syriske regimes artilleriild og kampvognsgranater”. Faktisk er det siden blevet afsløret at størstedelen af ofrene blev dræbt på nært hold, mange af dem havde fået legemesdele hugget af med økser.

[...]

Note: Artiklen forsætter. Du kan evt- kigge på den engelske artikel ved at klikke på linket til den engelske version under overskriften-

Oprørere bag Houla massakren, Amerikansk plan til at destabilisere Syrien er i fuld sving

 [Oversætter: Artiklen er oversat fra versionen på sott.net]

Russia Today

Fri, 01 Jun 2012 17:59 CDT

Den syriske regering siger at massakren af mere end hundred mennesker i den syriske by Houla var forårsaget af væbnede terroristbander. På samme tid indrømmer den amerikanske udenrigsminister at den militære planlægning for aktion i Syrien er i fuld gang, mens Moskva har forsikret at de i FN vil blokere for enhver bevægelse i retning mod udenlandsk intervention.

Aktivist Sara Flounders taler til RT. Hun siger at Washington aldrig var interesseret i en diplomatisk løsning i Syrien.

I tilfælde af at du gik glip af det – NATOs overgreb i Libyen – Massemord af de uskyldige

[Note fra oversætteren: Nedenstående artikel som er illustreret af den tilhørende video, bør ses/læses af alle som mener at Vesten skal ind og gøre 'humanitært' arbejde i Syrien. Et lille studie af hvad der egentlig foregik i Libyen og hvad følgerne af den 'humanitære' aktion er i Libyen i dag kan varmt anbefales.]

Sott.net

Sun, 08 Apr 2012 13:56 CDT

[Oversat fra In case you missed it – NATO atrocities in Libya – Mass Murder of the Innocent]

Det er blot lidt over et år siden at NATO begyndte bombningen af Libyen, antageligt for at beskytte det libyske folk fra Gaddafi, som NATO beskyldte for at myrde sine egne folk. Dette viste sig hurtigt at være en direkte løgn. De vestlige magter, USA, Frankrig og Storbritannien og Arabiske lakajstater er ansvarlige for døden af mindst 40000 libyske civile, dræbt for at ”beskytte dem” og tage besiddelse af deres olieresourcer.

Hvis du ikke er oprørt, er du ikke vågen.

Gladios retur and genfødslen af terror under den franske tyran Nicolas Sarkozy

Saman Mohammadi
The Excavator
Oversat fra versionen på Sott.net
Wed, 21 Mar 2012 13:11 CDT


Endnu en dag, endnu en falsk-flag terror begivenhed i et advanceret vestligt demokrati. Denne gang er det franske folk i sigtekornet af vestlig statssponsoreret terrorism og strategien af spændinger. Navnet på det godtroende fjols er Mohammed Merah. Navnene på de folk som blev myrdet af den franske stat er Jonathan (Yonatan) Sandler, plus to af hans børn ved navnene Aryeh og Gabriel, og et andet barn ved navnet Myriam Monsonego.

Dette er en almindelig statskontrolleret terroraktion til at øge spænding, angst og had i det vestlige samfund. Det er hvad en fascistisk stat gør, når den er fri til at skrive historie på stedet og sprænge ting i luften. Den dræber uskyldig børn for at tvinge den druknende befolkning til at gispe for luft, til at hade syndebukken og til at kræve mere sikkerhed og nerver af stål fra statens ledere.

Vincenzo Vinciguerra, en italiensk neo-fascist og terrorist, beskrev i 1984 eksistensen af et skyggenetværk af militære embedsmænd og politiske ledere i Italien, som hyppigt organiserede terror angreb for at fastholde landet indefor sfæren af højreorienteret politik. Dette netværk var en del af en større struktur, kendt som Gladio, som inkluderede fascister i regeringer i Europa, America og NATO. Vinciquerra, som var en lejesoldat i dette hemmelige stats terrornetværk undtil han en dag gjorde opmærksom på dets eksistens, sagde i den berømte dokumentarudsendelse, Operation Gladio:

Du var nød til at angribe civile, folket, kvinder, børn, uskyldige mennesker, ukendte mennesker langt væk fra nogen politiske spil. Årsagen var ganske enkel: at tvinge den almene befolkning til at rette sig mod staten og bede om mere sikkerhed.

Patrick Henningsen byder på en bedre historie om Gladio i hans artikel, skrevet i December 2011 med titlen: ”Er operation GLADIO på retur i Europa?””Læserne bør notere, ” sagde Henningsen, ”at GLADIO var aktiv for blot 20 år siden, ikke lang tid i politisk og militært øjemed.” Han sluttede sin artikel ved at skrive, ”GLADIO 2.0 er sat i værk.” Det er svært at argumentere mod det, specielt set i lyset af denne seneste tragedie i Frankrig”

Professor og historiker Daniele Ganser, forfatter til bogen, NATO´s hemmelige hære: Operation GLADIO og terrorisme i det vestlige Europa, sagde tilbage i september 2006 i et interview med Norges Le Monde Diplo:

Med det konkrete fakta som vi har, foreksempel fra Italien, så ved vi at aktiviteterne af den hemmelige hær kaldet Gladio var styret af den hemmelige militærtjeneste [og med træning og støtte fra] CIA. Vi ved også at CIA ønskede at Gladio angreb og svækkede det stærke italienske kommunistparti. Gladio etablerede forbindelse med katolske højrefløjsekstremister, som var stærkt imod atheistisk kommunisme, og de plantede bomber i Italien. Skylden var uretfærdigt placeret hos kommunisterne. Det er hvad der kaldes falsk-flag terrorisme. Nogle medlemmer af den italienske hemmelige militærtjeneste påstod at CIA havde beordret dem til at gøre dette. Da nogle italienske dommere fandt ud af at de hemmelige hære eksisterede indefor staten, rapporterede de det til senatorerne, som var overraskede og sagde: ”Vi vidste ikke at dette eksisterede”. I 1990 trådte premierministeren Giulio Andreotti tilbage og sagde: ”Ja, det er et faktum, den hemmelige hær eksisterede, men det var for at beskytte staten og bekæmpe russerne, hvis de nogensinde ville angribe Italien, der var ikke noget ulovligt i det; det var en god ting.” Hvis man har en hemmelig bevæbnet organisation i et demokratisk samfund, så er det meget svært at give garanti for at den aldrig vil angribe borgerne. Vi kan selvfølgelig have bevæbnede organisationer i et demokrati, men de burde ikke være hemmelige. Hele grundlaget i et demokrati er at man kontrollerer magt via ansvarlighed og gennemskuelighed. Når først det er væk, så er faren for magtmisbrug nært forestående. Vi kan se det i nogle tilfælde, ikke blot i Italien, men også i Grækenland, Tyrkiet, Frankrig, Spanien, Portugal, Tyskland og andre lande, hvor hemmelige hære misbrugte deres magt.

Hvorfor er denne information relevant? Fordi mange mennesker tror at de hemmelige Gladio fascister i Amerika og det vestlige Europa aldrig gik væk; de ændrede blot ansigtet af den ”vestlige fjende” fra Kommunismen til Islam. For dem slutteden den Kolde Krig aldrig, men skiftede i stedet til at være en Varm Krig med politisk Islam.


Tidligere Europaparlamentariker Richard Cottrell skrev fornylig en artikel for End the Lie som hed, ”De belgiske 'år af bly' vender tilbage med dobbelt styrke: Gladio rider igen”:

Jeg er sikker på at den seneste omskabelse af Gladio til at fremme 'fjenden inden for', truslen fra radicale islamister, passer formålet at være en statsforenende styrke. I forgangne tider, i årene af bly, så fyldte kommunistiske samfundsnedbrydere den samme rolle.

Fascisterne i Israel kunne ikke have været mere begejstrede og glade over den tanke at Vesten nu tilsluttede sig deres krig imod palæstinenserne og en milliard mennesker spredt udover den muslimske verden. Da den 11. September skete, så fik de deres krig og det har været en enorm stor regerings slagterfest siden da.

Slagterfesten har udspillet sig i Mellemøsten og i Vesten. Forfatteren til bloggen aangirfan tror at Ozar Hatorah skuddramaet i Toulouse var et insider job, og siger at ”terrorist aktivitet a la Gladio stilen i Frankrig kunne arbejde til fordel for præsident Sarkozy.” Han spekulerer også at Sarkrazy er Mossad's mand indenfor og frembringer beviser for hans forbindelser til Madrids togbombninger i 2004. Han påpeger at på bombningernes tidspunkt var Sarkrazy Frankrigs indenrigsminister.

På bloggen infowars.com, skriver Kurt Nimmo at ”Mohammed Merah, den mistænkte i drabene på syv personer udenfor en jødisk skole i Toulouse i Frankrig, passer profilen af en al-Qaeda efterretnings spion.”

Hvorfor ville den franske præsident Nicolas Sarkrazy gøre en sådan modbydelig ting? For at sikre stemmer i afstemningsssæsonen. Nimmo siger at terrorangrebene i Frankrig har ”givet Nicholas Sarkozy en undskyldning for at sætte den sydlige del af nationen i højt beredskab og aflyse valgkampagner for præsidentielle modkandidater. Sarkozy står til at nyde gavn af terrorangrebene og spille rollen som en stærk leder gennem en national krise.”

Hvorfor ville den franske sikkerhedstjeneste gøre en sådan modbydelig ting? For at holde den franske befolkning mentalt optaget af den islamistiske trussel. Der er ingen moralitet i krig, og Vesten er i krig, dog ikke med Islam, men med deres egen befolkning, deres egen livsmåde og deres eget demokratiske regeringssystem. Islam er civilisationens syndebuk.

Jeg forsvarer ikke Islam, men noterer blot fakta. Organiseret religion er slem nok som det er, der er ingen grund til at dæmonisere Islam yderligere og lægge alle Vestens interne problemer ved fødderne af de iranske mullaher og de afghanske krigsherrere. De vil gå historiens vej uden vestlig indblanding. Rent faktisk ville de slet ikke eksistere hvis CIA, MI6 og Mossad de ikke trænede og bevæbnede islamistiske terrorister såsom Al-Qaeda, og støttede radikale islamistiske organisationer såsom det muslimske broderskab.

Befolkningen i Mellemøsten har nok af problemer at tage sig af på grund af deres skøre ledere, så det gør det så meget mere ondskabsfuldt og utilgiveligt at de konstant må bekymre sig over skøre vestlige ledere såsom Nicolas Sarkrazy som kalder for deres ødelæggelse. Jeg er ikke en militærekspert, men at deklære krig mod en milliard mennesker er ikke en særlig brilliant ide.

Men de vestlige regeringer vil fortsætte deres facade af krigen mod terror fordi den vestlige befolkning ikke er tilstrækkelig bevidste og vrede nok til at afsætte dem. Tilsyneladende så bliver det falske-flag terrorisme trick ikke gammelt. Så hvorfor stoppe. Regeringer og herskere vil fortsætte med at ty til falske-flag terrorisme tricks for endnu en tusind år hvis de er tilstrækkelig sikre på at de kan slippe afsted med det.

Moderne politikere og hemmelige efterretningstjenester lever højt på den almindelige angst for Outsideren. De er politiske vampyrer som kun kender til hvordan man suger blod ud af befolkningen. Nu og da, og specielt før en afstemning eller en krig, skærer de dybt ind i venerne i den politiske krop, som at arrangere et terrorangreb, og så lade blodet flyde ud drop for drop. Efter sådan en tragedie, flyder magt og penge til staten som honning, og befolkningen beder for mere sikkerhed og stærkere lederskab.

Den eneste løsning er almindelig uddannelse og offentlig bevidsthed. Fordøm den vestlige presse. Vestlige journalister vil sidde på sidelinjen af historien og betragte stats-terrorevents som de udfolder sig den ene efter den anden, producerende en lang strøm af terror.

Denne strøm af terror, som indtil nu har været dirigeret og ledet af regeringer fra Amerika, Israel og Vesten, vil over tid forme et hav af blod og krig i hvilken hele verden vil drukne. Det er den mørke fremtid som er blevet skabt.

[Oversætter: Se denne udsendelse fra BBC: Operation Gladio: State-Sponsored Terror]

Syriens blodige CIA Revolution – En distraktion?

Joe Quinn
Sott.net
Wed, 08 Feb 2012 11:48 CST
Oversat fra Syria's Bloody CIA Revolution - A Distraction?



Mens hovedmedierne gør alt for at overbevise verden om at begivenhederne i Syrien er resultatet af endnu en ´folkets revolution´, så peger fakta tydeligt på at det er endnu en US sponsoreret blodig ´regimeændring´. Givet at USA har været et de facto globalt emperium for mindst 60 år, med alt den magt, infrastruktur og indflydelse som det indebærer, hvor svært tror vi at det ville være for agenter fra emperiet to skabe en ´revolution´ i et hvilken som helst land? Svaret, overraskende nok, er ´ikke så let´. Men det er gørbart, så længe som at emperiet er villig til at myrde uskyldige civile for at skabe indtrykket af et brutalt regime med behov for at blive fjernet. Og USA har aldrig været bleg for at myrde nogle få hundrede, nogle få tusinde eller sågar nogle få millioner civile for at sikre at det får sin geo-politiske vilje, til fryd for psykopater ved magten overalt.

Historien om CIA fyldt med Massemord og Global NIGYSOB

Tilbage sidst i 60´erne og 70´ financierede trænede og udrustede CIA de såkaldte ´antikommunistiske´ Hmong oprørere i Laos, en strategi som i sidste instans ledte til at det amerikanske militær hældte flere bomber ned over den uskyldige civilbefolkning i Laos end alle de bomber som faldt i 2. verdenskrig. Fra 1964 til sidst i 1973 fløj der 580000 bombetogter over Laos – svarende til en hvert 9.minut i 10 år. Samtidig dermed blev enorme mængder heroin fløjet ud af Laos af CIAs "Air America” fly. Før og siden den tid har CIA stået bag dusinvis af væbnede oprør i dusinvis af lande rundt omkring i verden, udrustende bander af lejemordere og dødspatruljer i bestræbelse på at etablere og udvide Amerikas økonomiske og politiske dominans over hvert hjørne af kloden.



Siden dets skabelse i 1947 har CIA foranstaltet omkring 3000 store operationer og 10000 mindre operationer af denne slags, hver af dem ulovlig og mange af dem ”blodige og grusomme udover al forstand. ” Ifølge tidligere CIA agent John Stockwell (som var involveret i adskillige sådanne operationer), så var der op til 1988 over 6 millioner mennesker som var blevet dræbt som result deraf.

I et interview med Amy Goodman den 2. Marts, 2007 forklarede US general Wesley Clark (pensioneret) at Bush administrationen planlagde at ”take out” syv lande over few år: Irak, Syrien, Libanon, Libyen, Somalia, Sudan og Iran. Mens sekvensen af invasioner lader til at været blevet revideret til en vis grad, så ser planen ud til at udfolde sig ganske fint for emperiets psykopatiske herrer. Men vent! Bush regeringen er ikke længere ved magten! Obama er ved roret, ikke? Hvordan kan Obama administrationen følge en udenrigspolitik bestående af nationsstyrtelse og massemord og som var skabt under en anden præsidents ledelse? Medmindre at præsidenten i virkeligheden ikke er ´øverstkommanderende.´ Medmindre at positionen som USA's præsident blot er en ceremoniel en, og at en anden gruppe som transcenderer skiftende administrationer rent faktisk dikterer regeringens politik. Men det ville ikke være demokratisk, så det er helt klart ikke sandt.

Ligesom Afghanistan, Irak og Libyen før det, så er Syrien den næste kandidat i linjen for NATOs (alias Amerikas/Israels) system skifte, og kendetegnene for CIA, MI6 og Mossads samfundsnedbrydende taktikker kan ses over alle medierne som rapporterer om denne seneste ´Arabiske revolution´. Syrien har været på Israels ´to do´ liste for adskillige år, mest fordi det (nu) er det sidste uafhængige sekulære, multi-etniske arabiske land i Mellemøsten, en solid støtte af Iran og som sådan en hindring i Israels dominans over hele Mellemøsten.

Det er faktisk et stort spil af NIGYSOB (´Now I´ve Got You you Son Of a Bitch´) hvorved visse arabiske regeringer som nægter at underkaste sig vestlig og israelsk dominans er løbende chikaneret og destabiliseret til det punkt hvor de for at overleve er tvunget til at oprette en sikkerheds infrastruktur som til den ene eller den anden grad er totalitær. De vestlige magter og de israelske kan derefter, når det passer dem bedst, fordømme manglen på ´frihed´ i den målrettede nation og begynde processen med at styrte regeringen. Se Hugo Chavez´s vilkår som Venezuelas præsident som et eksempel på hvordan dette spil er spillet af de vestlige magter.



Oprindelsen til den israelsk-arabiske konflikt er, som mange ved, baseret på det fakta at Zionisterne besluttede at det jødiske folk havde brug for et hjemland som tilhørte nogle arabere. Med hjælp fra briterne og en god dosis etnisk rensning sidst i 30´erne og 40´erne, sikrede grundlæggerne af den jødiske stat og ved deres handlinger siden hen at Israel ville være i løbende konflikt med dets naboer. For deres vedkommende, så er den amerikanske elites motivation i at sigte på Syrien, den som motiverer alle psykopater: grådighed, magt og en magtfuld lyst til at bringe andre lidelse som var fornyligt synligt i Hilary Clintons ekstatiske fornøjelse over det brutale televiserede mord af Mumar Gaddafi. Selvfølgelig er der også mere verdslige årsager som for eksempel det faktum at i 2006, vekslede den syriske regering alle statens udenlandske valutaoverførsler fra dollars over til euros, eller at den syriske leder Bashar al-Assad det samme år offentligt bekendgjorde det indlysende, dog konstant benægtet, faktum at Israel myrdede Yasser Arafat.

Indtil videre, har den syriske ´revolution´ været en tro kopi af de fleste andre CIA-sponsorede `regime ændringer` over de sidste 60 år: lejesoldater og dødspatruljer er importeret ind i landet for at ´skabe ravage i tingene´ forud for en bombekampagne når tiden er inde. I Libyen er det præcist hvad der skete, hvor briterne, amerikanerne og israelerne samlede deres resources sammen og delede indholdet af deres små sorte bøger af ´al qaeda´ krigere som de havde rekrutteret henover årene.

Born Again Muslimske Terrorister



Overvej det faktum at en af lederne af `oprørernes angreb´ på Tripoli og den nuværende militære guvernør af Tripoli (mere eller mindre den øverstkommanderende af den libyske hær) er Abdelhakim Belhadj. Belhadj har en interessant fortid. Efter en periode som Mujaheddin kriger (trænet og financieret af USA) i den Sovjet-Afghanske krig, rejste Belhadj på tværs af Mellemøsten og kom så tilbage til Libyen i starten af 90´erne. Der sluttede han sig til Libyens islamistiske krigergruppe (LIFG) og forsøgte at styrte Oberst Gaddafi før han måtte flygte i 1998. Han rejste derpå til Afghanistan hvor han sluttede sig til Talibanbevægelsen. I 2002, efter den 11. September angrebene og Gaddafis forsoning med Vesten, udstedte de libyske myndigheder en arrestordre for Belhadj. I denne var det påstået at Belhadj havde udviklet ”tætte forhold” til al-Qaeda ledere og i særdeleshed med Taliban lederen Mullah Omar. Stationeret i Jalalabad, det er påstået at han drev og financierede træningslejre for arabiske mujaheddin krigere. Ifølge den tidligere spanske premierminister Jose Maria Aznar, så var Belhadj mistænkt for at have været involveret i togbombningen i Madrid i 2004. Som en virtuel CIA aktiv, blev han sporet af CIA organisationen og arresteret i Bangkok og overført til et hemmeligt fængsel i Libyen i 2004. Her blev han indtil sidste år hvor han undslap og blev den CIA financierede leder af den libyske revolution.

I tilfælde af at du er en smule forvirret over det hele, så lad mig gøre det klart: CIA bruger muslimske terrorister, det vil sige folk imod hvem USA fører ´Krigen mod terror´, til at bringe ´frihed og demokrati´ til lande som ´huser muslimske terrorister´.

En "fin" ´irsk´ fyr med navn af Mahdi al-Harati var Belhadjs næstkommanderende i Tripolis militære råd indtil han fratrådte i Oktober 2011. Gift med en irsk statsborger, Hr. al-Harati har indrømmet at han var betalt af CIA til at organisere anti-Gaddafi krigere i 2011. Ifølge en artikel i Sunday World, den 6. November 2011, blev €200,000 i kontanter og dyre smykker stjålet fra al-Harati´s Dublin hjem en måned tidligere. Sunday World rapporterede at en kriminel bande, som arbejdede i området, fandt to konvolutter fyldt med €500 sedler, ved et indbrud på al-Harati´s hjem den 6. Oktober. Artiklen, som lod til at bygge på kilder fra politiet, konstaterede at al-Harati, som havde været indbygger i Dublin og arbejdet som arabisk lærer i 20 år, påstod da han blev kontaktet af det irske politi, at de stjåldne kontanter var ”givet til ham af en amerikansk sikkerhedsorganisation”.

”Forbløffede betjente kontaktede Mahdi al-Harati, som fortalte dem at han var rejst til Frankrig, USA og Qatar måneden forinden og at repræsentanter for en amerikansk sikkerhedsorganisation havde givet ham betydelige summer af kontanter til hjælpen med at styrte Gaddafi. Han sagde at han efterlod 2 konvolutter hos sin kone i tilfælde af at han skulle blive dræbt og tog resten af kontanterne med sig, da han vendte tilbage til Libyen."

Bemærk at al-Harati trådte af fra sin position ved Tripolis militære råd blot nogle få dage efter at pengene var stjålet.



Knap to måneder senere, den 17. December, 2011 bragte den spanske avis ABC en rapport af Daniel Iriarte med titlen: Libyske islamister bevæger sig til Syrien for at hjælpe med revolutionen. Ved sit besøg hos libyske oprørere i Syrien møder Herr Iriarte tre libyske oprørere: Adem Kikli, som arbejder for Belhadj; Fua, som lader til at være en livvagt; og ingen andre end Mahdi al-Harati. Al Harati fortæller ABC journalisten at ham og hans venner er i Syrien for at ”vurdere behovet for at vores syriske revolutionære brødre ikke kæmper”. Men det slår mig at være præcist hvad en CIA agent i Syrien ville sige hvis han blev udfordret. Al-Harati fortæller derefter ABC journalisten noget ganske uventet: ”Jeg var såret ved angrebet på Mavi Marmara og tilbragte ni dage i et fængsel i Tel-Aviv.” Ja, det lader faktisk til at denne højtprofilerede muslimske CIA lejemorder, altid parat til at kæmpe for at styrte muslimske ledere (sekulære eller ej) for NATO, også er en pro-palæstinener (og vi må formode anti-zionist) aktivist! Medmindre, at han var ombord Mavi Marmara i rollen som spion for Mossad. Om alt er så lader det til at disse tidligere muslimske terrorister som er gået over til at blive NATO frihedskæmpere ikke er andet end skrupelløse lejemordere, som vil kæmpe for hvilken som helst sag så længe som at nogen er villige til at betale dem nogle hundrede tusinder dollars med €200,000 eller mere overladt til deres koner.

Skånselsløse bøller og lejemordere

I april 2011, viste Syriens statsTV vidnesbyrder fra tre mænd som var anholdt under mistanke af at have været involveret i angreb mod civile og mod de syriske sikkerhedsstyrker. Anas al-Kanj, som præsenterede sig selv som leder af en bevæbnet terrorist gruppe er hørt at fortælle i en optagelse at han modtager ”våben og penge” fra det libanesiske folketingsmedlem Jamal Jarrah gennem en mellemmand Ahmad al-Uda, som identificerede sig selv som værende medlem af Syriens forbudte Muslimske Broderskab.

Kanj sagde at han var instrueret til ”at tilskynde folk til at protestere, især uden for Ummayad moskeen i Damaskus” og i protestflammepunktsbyerne Daraa, Latkia og Banias, for at ”tilskynde folk til at protestere og styrte regimet og til at lave sabotagehandlinger.” Agence France-Presse citerende den syriske avis Ath-Thawra, sagde at Kanj var instrueret til at ”åbne ild mod protesterende for at være istand til at skabe uorden og lede folk til at tro at sikkerhedsstyrkerne skød mod demonstranterne.”
I en artikel i december 2011som var sat op på hendes hjemmside, erklærer den tyrkisk-amerikanske tidligere FBI oversætter og grundlægger af National Security Whistleblowers Coalition (NSWBC), Sibel Edmonds, at ifølge hendes kilder, så ”begyndte udenlandske militære grupper, skønnet i antal at være omkring hundredevis af individer, at sprede sig nær landsbyerne ved den nord-jordanske by Al-Mafraq, som er tilstødende den jordanske og syriske grænse.”

”Ifølge en jordansk militærofficer som ønskede at forblive anonym, så var hundredvis af soldater som talte andre sprog end arabisk, set gennem de sidste to dage i disse områder at bevæge sig frem og tilbage i militære køretøjer mellem King Hussein luftvåbensbase ved al-Mafraq (10 km fra den syriske grænse), og i nærheden af jordanske landsbyer tilstødende den syriske grænse.”

I januar i år, offentliggjorde den britiske hjemmeside 'Elite UK Forces' en rapport, som angav:

[...] der har været stigende snak, som peger på at britiske specialstyrker på en eller anden måde assisterer de kræfter som er imod det syriske styre.

Rapporter fra slutningen af november sidste år erklærer at britiske specialstyrker har mødt op med medlemmer af den ”Frie syriske hær” (FSA), den bevæbnede arm af det Syriske nationale Råd. Målet af denne første kontakt var tilsyneladende at vurdere oprørernes styrke og bane vejen for mulige fremtidige træningsoperationer.

Nyere rapporter har erklæret at britiske og franske specialstyrker har aktivt trænet medlemmer af FSA, fra en base i Tyrkiet. Nogle rapporter indikerer at træning også finder sted i områder i Libyen og det nordlige Libanon. Britiske MI6 agenter og UKSF (SAS/SBS) personel har efter forlydende trænet oprørere i krigsførelse i bebyggede områder såvel som suppleret dem med våben og andet udstyr. Amerikanske CIA agenter og specialstyrker er formodet at supplere oprørerene med kommunikationsassistance.

Andre britiske dagligdagsaviser rapporterer den samme historie. På nuværende tidspunkt så afspejler mønstret af begivenheder det i Libyen, hvor britiske og franske specialstyrker var indsat på jorden før begyndelsen af NATOs luftbombardement.


USA's ambassadør til Libyen siden 2010 er Robert Stephen Ford. Før Syrien var Ford politisk rådgiver til den amerikanske ambassade i Iraq fra 2004 indtil 2006 under ”Hr Dødspatrulje” John Negroponte. Før hans seneste afgang og lukningen af den amerikanske ambassade, forlod Ford midlertidigt Damaskus i Oktober 2011 under frygt for hans sikkerhed, efter at han var blevet angrebet med egg af syriere og beskyldt af den syriske medie for at at overse dødspatruljer i Syrien. Efter successrigt at have overset oprettelsen af hans dødspatruljer i Syrien, så vender Ford ifølge rapporter tilbage til sin gamle kampplads, Irak, for at overtage kommandoen af den amerikanske (death squads) ambassade der.

Den syriske ”revolution” startede for alvor i Marts 2011, hvor kampe brød ud i den relative lille by Daraa ved den jordanske grænse, i stedet for i de større byer såsom Damaskus eller Homs. Siden da har de førende medier systematisk misrepræsenteret størrelserne af anti-regerings demonstrationerne og forladt sig på tendentiøse rapporter om antallet af døde og sårede.

For eksempel, næsten alle de første rapporter fra kampene i Daraa i Marts refererede til politiangreb på anti-regerings demonstranter. Men andre rapporter peger på at flere politi blev dræbt end demonstranter. Så hvem præcist i denne såkaldte ”fredelige demonstration” var istand til at skyde og dræbe 7 politifolk? Og helt præcist, hvad havde man egenligt forventet at den syriske regering skulle reagere som svar derpå. Efter at have set hvad amerikansk politi gør mod faktiske fredelige demonstranter, såsom Besæt Wall Street bevægelse, så kan vi blot forestille os hvordan den amerikanske regering ville reagere, hvis amerikansk politi kom under beskydning fra demonstranter.

I juni, 2011 rapporterede den syriske statsmedie at mindst 120 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker var blevet dræbt i en kamp mod hvad det kaldte ”bevæbnede organisationer.” Ifølge NPR's Deborah Amos:

”Syrisk stats TV beskrev en voldsom kamp i den nordlige by Jisr al-Shughour, nær den tyrkiske grænse. Bander bevæbnet med maskinegeværer angreb sikkerhedsstyrkerne og satte ild til offentlige bygninger ifølge Syriens stats TV. I en udsendelse, ringede en hektisk person aftenens nyhedsprogram for at bede regeringen komme og redde byen.”

Læg mærke til rapporterne af de mest alvorlige kampe alle kommer fra grænsebyerne, hvilket er tegn på indtrængen fra bevæbnede grupper fra Tyrkiet i nord, Jordan i syd og selvfølgelig det US kontrollerede Irak mod øst. Ja, ”hovedcentrene for uroligheder”, som de bliver kaldet, er Daraa nær Jordan, Talkalakh, Homs, Talbiseh og Al-Rastan nær Libanon og Jisr ash-Shugur nær Tyrkiet, alle placeret langs Syriens grænser. I november 2011 rapporterede Albawaba at 600 krigere allerede var gået fra Libyen til Syrien for at støtte den nyetablerede ”Frie syriske hær.”

Den 23. December eksploderede to kraftige bilbomber udenfor regeringens sikkerhedskontorer i Damaskus. 44 mennesker blev dræbt, de fleste civile. Angrebet var klart set mod regeringen, men hvadfor en populær syrisk opstand producerer mennesker som udiskriminerligt angriber og dræber syriske civile? Disse former for ”selvmordsbombninger” var (og til en vis grad stadig er) et kendetegn af forsøg af amerikanske styrker på at terrorisere en befolkning og begrunde udenlandsk intervention og besættelse. Det virkede i Irak, så hvorfor ikke Syrien?

Den 6. Januar, 2012 var der endnu et ”selvmordsbombeangreb” i det centrale Damaskus naboskab, al-Midan, som dræbte 26 mennesker, hovedsageligt civile. Begravelsen af ofrene faldt sammen med en stor pro-Assad demonstration.

Den 11. januar dræbte et morterangreb mod en pro-regeringdemonstration i Homs fransk journalist Gilles Jacquir fra den franske TV kanal France 2 samt 7 andre civile.

Endnu en ”selvmordsbombe” detonerede i byen Homs i går, den 8. februar og endnu engang var målet og de døde, civile mennesker og medlemmer af Syriens sikkerhedsstyrker.

Blot ud af interesse, vidste du at der i perioden mellem den 24. december 2011 og den 18. januar 2012 var en Observationsmission i Syrien fra Den arabiske Liga som bestod af medlemmer fra alle lande i den arabiske verden? Vidste du at de offentliggjorde en rapport? Selvfølgelig vidste du ikke det fordi rapporten var undertrykt af amerikanske og israelske kammerater i den arabiske verden (tænk Saudi Arabien, De forenede Emirater og Qatar for eksempel) og den vestlige medie. Prøv bare og lav en google søgning efter 'Report of the Head of the League of Arab States Observer Mission to Syria for the period from 24 December 2011 to 18 January 2012', fordi det er rapportens titel.

I deres rapport, kommer medlemmerne af missionen til nogle meget interessante konklusioner som gør det klart, hvorfor du ikke har hørt om denne rapport, før nu.

På side 4 i rapporten erklæres:

VI. Gennemførelse af missionens mandat i henhold til protokollen

A) Overvågning og observation af ophør af al vold fra alle sider i byer og boligområder

I Homs, Idlib, Hamaand og Dera'a, observerede Missionen bevæbnede grupper begå voldshandlinger mod regeringsstyrker, resulterende i død og lemlæstelse blandt deres rækker... Eksempler på disse handlinger inkluderer bombningen af en civil bus, dræbende otte mennesker og sårede andre, deriblandt kvinder og børn, og bombningen af et tog som transporterede dieselolie. I en anden hændelse i Homs, blev en politibus sprængt i luften dræbende to politiofficerer. En olierørledning og nogle små broer blev også sprængt i luften.

Missionen noterede også at ifølge dets hold i felten, så overdrev medierne episodernes natur og antallet af dræbte i hændelser og protester i visse byer. [...]

I Homs, blev en fransk journalist som arbejdede for den franske kanal 2 dræbt og en belgisk journalist blev såret. Regeringen og oppositionen beskyldte hinanden for at være ansvarlige for hændelsen og begge udstedte pressemeddelelser som fordømte hændelsen. Regeringen dannede en undersøgelseskommitte med henblik på at fastslå årsagen til hændelsen. Det skulle nævnes at Missionens rapport fra Homs indikerer at den franske journalist blev dræbt af oppositionens mortergranater.

[...]

E) Bekræftelse af den syriske regerings akkreditering af arabiske og internationale medieorganisationer og at disse organisationer er tilladt fri bevægelse i alle dele af Syrien.



Den syriske minister for information, talende på sin regerings vegne, bekræftede at fra begyndelsen af december 2011 til 15. januar 2012 havde regeringen akkrediteret 147 arabiske og udenlandske medieorganisationer.

Ud af disse kom 112 organisationer ind på syrisk territory, sluttedende sig til de andre 90 akkrediterede organisationer som opererer i Syrien gennen deres fuldtidsansatte korrespondenter. Missionen fuldte op på dette område. Den identificerede 36 arabiske og udenlandske medieorganisationer og adskillige andre journalister placereret i et antal af syriske byer.

VII. Forhindringer som Missionen mødte

A. Observatørerne

50. Nogle observatører svigtede deres pligter og brød den ed de havde taget. De kontaktede embedsmænd fra deres hjemlande og gav dem overdrevne beskrivelser af begivenhederne. Disse embedsmænd efterfølgende udviklede en dyster og ubegrundet billede af situationen. [Ed. note: Kan vi sige 'Saudi Arabien, De forenede Emirater og Qatar?]


IX. Evaluering:

75. For nylig har der været hændelser som kunne udvide afstanden og øge bitterheden mellem parterne. Disse hændelser kan få alvorlige konsekvenser og lede til tab af liv og ejendom. Sådanne hændelser inkluderer bombning af bygninger, brændstoftransporterende tog, køretøjer som transporterer diesel og eksplosioner sigtet mod politi, medlemmer af medierne og brændstofsrørledninger. Nogle af disse angreb er blevet begået af den Frie syriske hær og nogle andre af andre modstandsgrupper. [Ed. Note: Men ingen af den syriske hær eller den oonde diktator Assad?]

71. Missionen fastslog at der er en bevæbnet enhed som ikke er nævnt i protokollen.

79. Det skal bemærkes at mandatet etableret for Missionen i Protokollen blev ændret som følge af udviklingerne på stedet og reaktionerne dertil. Nogle af disse var voldelige reaktioner af enheder som ikke var nævnt i Protokollen. Alle disse udviklinger gør en udvidelse af såvel som en ændring i Missionens mandat nødvendig.
Læs hele rapporten her.

I juni 2011, var selv en (unavngiven) embedsmand fra Obamas administration nød til at indrømme:

”Vi ser elementer af en væbnet opposition på tværs af Syrien, i det nordvestlige ser vi at det har taget over. Der er en masse af dem. Vi ved ikke rigtigt hvem disse væbnede grupper er, ”men indrømmede at de er ”absolut religiøst baseret.”

Obama ved måske ikke hvem disse ”væbnede grupper” er, men CIA/MI6/Mossad ved det uden tvivl.

Det er helt klart at ”den frie syriske hær” og disse ”oppositionsgrupper” ikke kæmper for det syriske folks interesser, men derimod for de interesser som råber højst (og kan betale mest) for ”regimeændring”.

Hovedmediernes trosskabelse
Inden for få uger efter begyndelsen af den CIA sponsorerede opstand i Syrien, udviste den syriske regering udenlandske journalister fra landet og kontrollerede strengt aktiviteterne af dem som forblev i landet. Givet den vestlige medies natur – propaganda armen for emperiebyggerne – så var dette en forståelig reaktion. Desvære, så lader det til at den syriske regering underestimerede i hvilken grad CIA havde infiltreret Syrien.

Med lille eller slet ingen adgang til begivenhederne i Syrien, så forlod størstedelen af den vestlige medie sig på udsagn fra unavngivne 'oppositionsaktivister', som rent faktisk kunne være hvem som helst, og fra en organisation som kaldte sig selv 'Syriens Lokale Koordineringskomiteer' ('Local Coordination Committees of Syria' or LCC), som påstår at være ”en samling af lokale komiteer i større og mindre byer i Syrien som mødes og planlægger og organiserer arrangementer de forskellige steder. Sammen formede komiteerne Syriens Lokale Koordineringskomiteer, en overordnet organisation med medlemmer fra de fleste større og mindre byer på tværs af Syrien.” Mærkeligt nok, så er hjemmesider som er knyttet til LCC baseret i Tyskland og ejet af en person ved navnet Andreas Bertsch.

Kort sagt, så er reel information om hvad der rent faktisk sker i Syrien ekstremt svært at få hold i og givet at vi har med en CIA sponsoreret regimeændring at gøre, så har vi al mulig grund til at være skeptiske overfor rapporter som siger at syrisk politi og soldater uden diskrimineering dræber syriske civile personer. Vi behøver blot at huske på de falske følelsesladede påstande om 'babier i inkubatorer' som ledte til den første invasion af Irak, eller de fabrikerede påstande om masseødelæggelsesvåben som ledte op til den anden invasion, og mere frisk i hukommelsen de falske udsagn at Gaddafi 'bombede sine egne folk.' Overvej denne korte video rapportage fra RT.com som et eksempel på den måde hvorpå rapporter om den syriske regerings indgreb kan være rene fabrikationer.

Det hænder sig at ovenstående rapport drejer om den syriske middelhavsby Lattakia, hvor titusindevis af mennesker marcherede i Oktober 2011 til støtte for Assad, hvilket kom blot en dag efter en lignende stor demonstration til støtte for Assad i Damaskus.


PsyOps for Masserne

Talende om at lave ting op; det som vi har med at gøre her er det som i militære kredse er kendt som psykologisk krigsførelse eller 'psykrig', som er en slags krigsførelse som har til mål at påvirke målgruppens værdisystemer, trossystemer, følelser, motivationer, ræsonnement, og adfærd, normalt ved at komme op med løgne og præsentere dem som fakta. Sådanne operationer tager forskellige former. I vores moderne internet era, så er de forskellige sikkerhedsorganisationer velvidende om behovet for at udøve deres propaganda arbejde i cyberspace.



Et åbenlyst eksempel på psykrig i cyberspace relaterende til Syrien er sagen om Amina Arraf, en påstået syrisk lesbisk blogger ('en homoseksuel kvinde i Damascus') som kom til berømmelse i første halvdel af 2011, som resultat af hendes åbne artikler om hendes seksualitet, manglen på frihed i Syrien og hendes åbenlyse kritik at præsident Assad. I starten af juni 2011, var der en post på Amina's blog (tilsyneladende fra hendes kusine) som fortalte hendes fans at hun var blevet kidnappet af væbnede mænd. Tusindvis af aktivister over hele verden samledes i protestdemonstrationer da medierne tog historien op og spredte den vidt og bredt.

Det viste sig dog inden få dage (via IP sporing) at denne anti-Assad lesbiske blogger fra Syrien var rent faktisk en skægget amerikansk mand med navnet Tom McMaster som postede fra sin komputer i Edinburgh. Hvorfor gjorde han det? Ifølge Tom, det var alt sammen blot ”forfængelighed” og at han ”aldrig havde forventet en sådan grad af opmærksomhed”. Helt sikkert. Det var derfor at han lod en kanadisk kvinde tro at hun havde en 6 måneders langt bekendtskab med 'Amina'; det var derfor at han oprettede dusinvis af kontoer på forskellige social netværkssider i hendes navn, gående tilbage helt til 2006. Det var derfor at han gav et email interview i hendes navn til CNN. Det var derfor at han stjal et billede af Jelena Lečić, en kroatisk statsborger som var udstationeret i Britain og påstod at det 'Amina'. Ikke noget at se der, videre.

Interessant nok, mens hendes blog endnu var online, så satte 'Amina' et billede op af en kæmpe reklamesøjle i Damaskus som viste præsident Assad. Billedet var taget fra Britta Froelichers Facebook side og viser en dato fra 2006, hvilket kunne tyde på at Britta, måske sammen med McMasters var i Syrien i 2006, hvilket var det år, hvor USA begyndte skjult at financiere den syriske opposition.

I et interview med Washington Post, indrømmede Tom McMaster at være 40 år + gammel, oprindeligt fra Virginia og gift med Britta Froelicher. Lokale optegnelser fra ejendomsmæglere viser at McMaster har ejet et hus i Georgia siden år 2000 og at han og hans kone levede der indtil de flyttede til Skotland i september 2010, hvor de begge meldte sig som studerende på Edinburgh universitetet og hvor hun forfølger en PhD i Syriens økonomiske udvikling.



Tom McMaster's bror, Sam, sagde at hans bror var tilbudt fuldt stipendium ved Emory universitetet i Georgia, hvor han specialiserede sig i arabiske studier. Siden rejste han til Syrien og Jordan for at perfektionere sine sprogkundskaber.

McMaster har været aktiv i Edinburgh universitetets 'Studenter for Retfærdighed i Palæstina og har skrevet artikler kritiske af 'Zionister.'

Da han blev kontaktet af Electronic Intifada, svarede McMaster:

”Jeg er ikke den omtalte blogger. Hvem den person end er så har jeg uden tvivl haft noget med hende at gøre på et eller andet tidspunkt. Mere om hende ved jeg ikke. Da jeg først læste nyhedshistorien om hende, troede jeg for et øjeblik at jeg havde en ide om hvem hun var. Som tiden er gået er det langt mindre sandsynligt. Jeg forstår at der er et antal af usædvanlige tilfældigheder hvad angår bloggeren og enten mig eller min kone. Disse er, såvidt som jeg er bevidst, blot usædvanligt. Mere vil jeg ikke lave ud af det.”

Men inden for nogen få dage var han nød til at melde rent ud, på hvilket tidspunkt han rejste afsted ...til Tyrkiet af alle steder. Her er et video interview med McMaster foretaget af the Guardian, og et 2009 interview med hans kone om hendes arbejde for Kvækernes 'American Friends Service Committee. Læserne kan selv slutte sig til om disse er bevidste psykrigs agenter af emperiet eller blot et par naive idioter.

En anden lille interessant stykke trivialitet; det var Syriens Lokale Koordineringskomiteer' ('Local Coordination Committees of Syria' or LCC) der først brød den falske historie at Amina var blevet anholdt af det syriske politi. Tilfældighed?

Proxy Regeringer i Exil Я Us


Som det var tilfældet med angrebene på Afghanistan og Irak og Libyen, så var højt på CIAs at-skulle-gøre liste for 'regimeændring' i Syrien, skabelsen af en embryonisk syrisk regering i exil, bestående af højreorienterede høge og/eller dømte svindlere. Tidligt sidste år var det Syriske nationale Råd skabt med hovedkvarter i Tyrkiet. For at få en ide om den politiske hældning af denne klike, så behøver vi blot se på kommentarerne fra dets formand, Burhan Ghalioun, en fransk professor i politisk sociologi og en potentiel fremtidig syrisk præsident. Den 2. December, 2011 sagde Ghalioun at hvis hans regime tager over Syrien, så ville det ”ophøre det militære forhold til Iran og afskære våbenforsyninger til Hezbollah og Hamas, og etablere forhold til Israel.”

Alene dette faktum peger på en stærk israelsk støtte og motivation for at styrte Assad. Med en pro amerikansk/israelsk regering i Syrien, så ville afgørende iransk støtte til Hizb'allah og palæstinenserne blive fjernet og dermed frigøre Israel til at udøve deres endelige løsning på det 'arabiske problem.'

En Verdensregering

Nedtællingen til NATOs luftbombardement af Syrien er begyndt. Når det sker, så er alt slut for Assad og for syrernes relative normale liv. Libyens (al Qaeda lejemordere) oprørere var istand til at kalde på NATO's luftstøtte da de raserede igennem landet og brutalt myrdede og torturede folk efterhånden som de rykkede frem. Den samme grusomme historie udspiller sig i Syrien. Rusland og Kina nedlagde fornyligt veto mod et amerikansk/britisk udspil til endnu en NATO krig mod Syriens civile. Hilary Clinton havde den frækhed at væmmes ved deres veto idet hun erklærede:

”Vi har alle et valg: At stå sammen med det syriske folk og regionen eller at blive medskyldig i de fortsatte voldshandlinger der.”

Medskyldig? Clinton er allerede op til hovedet i blod fra det syriske folk, det eneste problem er at hun kan lide det på den måde, og den modbydelige harpe vil have sin vilje! Det er derfor at USA for to dage siden foreslog en ”international koalition [af de villige?] til at støtte den syriske opposition,” hvilket er præcist hvad USA gjorde da det mislykkedes dem at få FN godkendelse til krig mod Irak. Resultatet var 1,5 millioner døde Irakiske civile.

I overvejelse af hvad jeg skrev ovenover om de faktiske politiske beslutningstagere som overskrider svingdøren af efterfølgende (amerikanske) regeringer, så er den eneste ting som er sikkert i en verden hvor de fleste er så ufatteligt uvidende om den sande tilstand i verden, at psykopaterne ved magten vil få deres vilje, uanset hvor mange løgne de er nød til at fortælle, eller hvor mange uskyldige mennesker de er nød til at dræbe. Syriens skæbne et tæt forbundet med Irans. Kinas og Ruslands skæbne er tilsvarende bundet til Irans. Tingene er så kaotiske, og dog forbliver alt præcist det samme. Kun en dramatisk intervention, fra et eller andet sted, kan fremskynde det sidste kapitel i denne vanvittige drejebog som er menneskets liv på jorden i begyndelsen af det 21. århundrede.

Det bringer mig til mit sidste punkt.

Den tumult af politiske og militære begivenheder over de seneste år, inklusiv den nuværende blodsudgydelse i Syrien og sabelraslen over Iran er i den sidste analyse, en distraktion fra en langt større trussel mod menneskeheden end en gruppe psykopaters magtspil. 'Klimaforandring' er over os (i tilfælde af at du ikke havde bemærket det). Alle objektive beviser peger på forestående og alvorlige 'jordforandringer' (herunder udsigterne til en ny istid), som i sin barskhed vil resultere i at de overlevende vil se tilbage med en vis forkærlighed til de sidste dage af det amerikanske emperium. Til de dage, hvor der stadigvæk var mad i supermarkederne; hvor der var en vækstsæson; før kometkollisionerne, jordskælvene, tsunamierne og de vulkanske udbrud; hvor menneskelivet på jhttp://www.blogger.com/img/blank.giforden var endnu i en vis grad levedygtigt.

Oversat fra originalen Syria's Bloody CIA Revolution - A Distraction?

Ejerne og udgiverne af disse sider ønsker at oplyse at materialet som præsenteres her er produktet af vores forskning og eksperimenter med Superluminal Kommunikation. Vi inviterer læseren til at dele vores søgen efter Sandhed ved at læse med et Åbent men skeptisk sind. Vi opmuntrer ikke til ”devotee-ism” eller ”Sand Lære.” Vi OPMUNTRER til søgning efter Viden og Bevidsthed i alle områder af stræben som den bedste måde til at blive i stand til at skelne løgn fra sandhed. En ting kan vi sige læseren, at vi arbejder meget hårdt mange timer hver dag og har gjort det igennem mange år, for at opdage ”bundlinjen” i vores eksistens på Jorden. Det er vores kald, vores søgen, vores arbejde. Vi søger konstant at validere og/eller forfine det, som vi forstår som værende enten mulig eller sandsynligvis eller begge dele. Vi gør det i et oprigtigt håb om at hele menneskeheden vil have gavn af det, om ikke nu, så på et eller andet tidspunkt i en af vores sandsynlige fremtider.

Kontakt Webmasteren på Cassiopaea.com Copyright © 1997-2012 Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk. All rights reserved. "Cassiopaea, Cassiopaean, Cassiopaeans," er et registreret varemærke tilhørende Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk.
Breve addresseret til Cassiopaea, Quantum Future School, Ark eller Laura bliver Arkadiusz Jadczyks og Laura Knight-Jadczyks ejendom. Genudgivelse eller redistribuering af indholdet på denne skærm eller andre dele af denne webside i nogen form er udtrykkeligt forbudt uden forudgående skriftlig tilladelse.
For yderligere information kontakt sott@sott.net