Tuesday, September 15, 2009

Europas meddelagtighed i ondskab

Paul Craig Roberts
Tale til Mut zur Ethik Conference, ”Suverænitet eller Imperialisme” Feldkirch, Østrig, femte september 2009, gengivelse af http://www.informationclearinghouse.info/article23454.htm fundet via http://www.sott.net/articles/show/193035-Europe-s-Complicity-in-Evil

Hon. Paul Craig Roberts blev uddannet ved Georgia Institute of Technology, University of Virginia, University of California, Berkeley og Oxford Unniversity, hvor han var et medlem af Merton Colledge. Dr Roberts har beklædt utallige akademiske stillinger, inklusiv Senior Research Fellow, Hoover Institution, Standford University, og William E Simon Chair, Center for Stategic and International Studies, Georgetown University, Dr. Roberts tjente i det Congessional Staff ved Huset og Senatet, og blev udnævnt til Assistant Secretary of the Treasury af President Ronald Reagan. Han blev tildelt the French Legion of Honour i 1987. Dr. Roberts er forfatter til 'Alienation and the Soviet Economy' og 'The Supply-Side Revolution'. Han er medforfatter med Matthew Stephenson af 'Marx's Theory of Exchange, Alienation, and Crisis'. Han er medforfatter med Karen LaFollette Araujo af 'Meltdown: Inside the Soviet Economy' og 'The Capitalist Revolution in Latin America'. Han er medforfatter med Lawrence Stratton af 'The New Color Line' og 'The Tyranny of Good Intentions'. Hans seneste bog 'How The Economy Was Lost', vil blive udgivet af Counter Punch i October 2009. Dr. Roberts er redaktør af en fast spalte for Creators Syndicate i Los Angeles. (Oversætters bemærkning: i originalen følger denne beskrivelse sidst, men vi har valgt at lade den komme først.)

Onsdag 09 Sep 2009 22:50 UTC Information Clearing House -- Der er en udbredt antagelse at Obama, værende sort og et medlem af en undertrykt race, vil bibringe Amerikansk udenrigspolitik med en højere moral end den som verden oplevede under Bush og Clinton. Dette er en vrangforestilling.

Obama repræsenterer den samme ideologi om ”exceptionalisme” som andre nyere præsidenter. Denne ideologi betegner de Forenede Stater som Den Dydige Nation, og skaffer grundlaget for den tro, at Amerika har retten, endog ansvaret, for at pålægge verden sit overherredømme (hegemoni) gennem bestikkelse og magt. Kravet på Amerikansk exceptionalisme skaber en form for patriotisme, som blænder den Amerikanske befolkning for umoralskheden i Amerikas aggressionskrige.

Intet er anderledes under Obama. Obama har eskaleret krigen i Afghanistan; begyndt en ny krig i Pakistan, tolereret og støttet et militært kup, som væltede den folkevalgte præsident i Honduras, konstrueret syv nye baser i Columbia, Sydamerika, arbejder fremad med forskellige militærprojekter anlagt på at sikre Amerikas globale militære hegemoni, såsom 'Prompt Global Strike' initiativet, som har til hensigt at skaffe Amerika evnen til at slå ned hvor som helst på jorden inden for 60 minutter; arbejder på at destabilisere regeringen i Iran, med militære angreb stadigt på bordet som en mulighed, støtter Amerikas nye militære Afrika Kommando, har til hensigt at omringe Rusland med Amerikanske baser i tidligere dele af Sovjetunionen, har underkøbt NATO styrker som lejesoldater i Amerikas aggressionskrige.

Hvorledes burde Europa reagere? Europa burde tage afstand fra de Forenede Stater og gå i aktiv opposition til USAs udenrigspolitik. Europæerne burde kræve, at deres regeringer trækker sig ud af NATO, da den ikke tjener nogen Europæisk interesse. De to aggressive militærmagter, USA og Israel, burde sanktioneres af FN og pålagt embargo. I stedet for, som det er nu, er Europa meddelagtig i USA's og Israel's krigsforbrydelser.

På grund af den kolde krig, er Europa vant til at følge USA's lederskab. Den finansielle bekvemmelighed ved det ly, der blev skabt af USAs militærmagt, gjorde uafhængig Europæisk udenrigspolitik virkningsløs. Som følge blev Vesteuropæiske lande Amerikanske marionetstater.

Hvorledes kan Europa undslippe fra et årtier gammelt underdanigt forhold? Ikke let. USA er forvænt med at være den, der bestemmer farten og som reagerer skarpt når det møder opposition. For eksempel, Frankrigs opposition til Bush's invasion af Irak bragte øjeblikkelig dæmonisering af Frankrig fra de Amerikanske medier og medlemmer i Kongressen.

USA's regering bruger finansielle sanktioner og truer med at lække sensitive personlige oplysninger indsamlet af dets verdenomspændende spion netværk for at disciplinere uafhængigt sindede Europæiske ledere.

Europa er i bund og grund fanget og tvunget til at sætte USA's interesser foran dets egne. Som følge, medmindre Europæerne finder deres mod og kasserer deres krybende status, vil Europa blive plaget ind i flere krige og til sidst ledt ind i en udslettende krig med Rusland. Ét Europæisk land kan gøre lidt, men en samlet handling ville være mere effektiv. For eksempel, hvorfor protesterer Europæerne ikke imod, at krigsforbryderen Tony Blair blev givet en post i EU?

Obama administrationens holdning til selvbestemmelse og folkenes suverænitet er, at disse fornemt lydende begreber er nyttige platituder (floskler), som kan maskere den Amerikanske regerings interesser i overherredømme. Amerikanske penge og propaganda anstifter ”fløjels” og ”farve” revolutioner som gør flere lande til Amerikanske marionetstater.

Platituderne er også nyttige til at forklæde ødelæggelsen af Amerikanske borgerrettigheder , så som habeas corpus, (fremstillingskendelse: kendelse om at en anholdt bliver fremstillet i retten med krav om begrundelse for anholdelsen), og forbud mod tortur og forebyggende fængsling.

Under den kolde krig, var en af de faste ingredienser i USA's propaganda mod Sovjetunionen den manglende mulighed hos Sovjetiske borgere for at rejse inden for deres eget land uden regeringens tilladelse. Denne uværdighed er nu blevet påført USA's borgere. Gældende fra september 2009 kan USA's borgere ikke længere rejse indenfor deres land med fly, uden tilladelse fra Transport Security Administration.

Obama administration har overtaget Bush administrationens eftersøgningsprocedurer. Under disse regler kan rejsendes computere, mobiltelefoner og andre apparater blive taget til undersøgelser der kan tage op til 30 dage. Hvis du er på vej til et møde og din præsentation er på din computer og dine kontaktnumre er på din mobil telefon, er du løbet tør for held.

”Terrorist trussel” er undskyldningen for disse Gestapo fremgangsmåder. Der har imidlertid ikke været nogen amerikansk terrorist handling i otte år. De få ”planer”, som ledte til arresteringer, var alle ansporede af FBI agenter for at holde den ikke eksisterende trussel i live i offentlighedens bevidsthed. Stadig, på trods af ingen virkelig terror trussel fortsætter politistaten med at vinde terræn. I betragtning af Amerikas undertrykkelse af folk udenlands, skulle man have ventet en langt kraftiger modreaktion end der har været tilfældet, antagende at 9/11 ikke i sig selv var et insider arbejde anlagt på at skabe en undskyldning for USA's aggressionskrige i Afghanistan, Irak, og Pakistan.

Europa må se hinsides den tomme amerikanske retorik om ”frihed og demokrati” og anerkende den opdukkende Brunskjortet Amerikanske Stat (oversætternote: ”Brunskjortet/Browshirtet” er en sammenlignende reference til transformationerne af Tyskland under Nazisterne). Demokratiet er ved at glide væk fra Amerika. Dets plads er ved at blive taget af et oligarki af magtfulde interessegrupper, såsom den finansielle sektor, det militærindustrielle kompleks om hvilken Præsident Eisenhower advarede, og AIPAC (American Israel Public Affairs Committee, det vil sige Komiteen for Amerikansk-Israelske offentlige anliggender.) Bidrag fra interessegrupper til politiske kampagner bestemmer indholdet af USA's inden og udenrigspolitik. Et land, i hvilken den politiske elite er over loven, og ustraffet kan overtræde love mod tortur og de grundlovssikrede borgerrettigheder, er ikke et frit land.

Amerikanske politiske ledere og USA's befolkning behøver Europas hjælp for at undgå degenerationen af USAs politiske struktur. Amerikas frihed, så vel som dens suveræne uafhængighed overalt i verden, kræver kritik af USA's udenrigs og indenrigs politik. De amerikanske medier, som blev koncentreret i få hænder under Clinton administrationen, fungerer som et propagandaministerium for regeringen. Det var New York Times, som gav troværdighed til den neokonservative propaganda og forfalskede dokumenter, som blev brugt til at sælge invasionen af Irak til offentligheden. Det var New York Times som sad på beviset for at Bush administrationen begik forbrydelser ved at overtræde loven om udenlandsk efterretningsovervågning (Foreign Intelligence Surveillance Act). Det var ikke indtil Bush blev genvalgt, at journalisten var i stand til at presse sin historie igennem redaktionens modstand. Amerikanerne har brug for kritik fra Europa for at kompensere for fraværet af en uafhængig Amerikansk media. Amerikanerne har brug for hjælp udefra for at nå en forståelse af det umoralske i deres regerings politik. Uden Europas hjælp kan amerikanerne ikke genvinde frihedsånden og tolerancen, som de blev testamenteret af forfatningers fædre. Amerika er selv et offer for de neokonservative og liberale internationalisters stræben efter USA's hegemoni.

Vi i Amerika har behov for at høre mange stemmer, der fortæller os, at det er selvødelæggende at blive ligesom en fjende for at vinde over en fjende. Som tyskerne lærte under Hitler og russerne under Stalin, er det den indre fjende – den elite som kontrollere et lands regering, og som ikke skal stå til ansvar for nogen – som er den værste og farligste fjende.

Hvis Amerika har fjender som er imod ”frihed og demokrati,” så må Amerika selv gøre noget for ikke at ofre sine borgerrettigheder og andre folkeslags suverænitet, til en ”krig mod terror.” Terrorhandlinger er en lille udgift sammenlignet med prisen på erosionen af borgerrettigheder, som det tog århundreder at opnå. Langt flere mennesker døde for at opnå frihed, end de der er døde under terrorist angreb.

De Forenede Stater kan ikke foregive, at være en garant for fred og demokrati når USA's regering fjerner frihed fra sine egne borgere.

De Forenede Stater kan ikke foregive at være en garant for fred og demokrati, når USA's regering bruger bedrag for at angribe andre lande under falske forudsætninger.

Europa, hvis kultur blev lagt i ruiner af det 20 århundredes krige, som har oplevet tyranni fra højrefløjen og fra venstrefløjen, har en ret til sin egen stemme.

Amerika har brug for at høre denne stemme.

No comments:

Post a Comment