Sott.net
Wed, 08 Feb 2012 11:48 CST
Oversat fra Syria's Bloody CIA Revolution - A Distraction?
Mens hovedmedierne gør alt for at overbevise verden om at begivenhederne i Syrien er resultatet af endnu en ´folkets revolution´, så peger fakta tydeligt på at det er endnu en US sponsoreret blodig ´regimeændring´. Givet at USA har været et de facto globalt emperium for mindst 60 år, med alt den magt, infrastruktur og indflydelse som det indebærer, hvor svært tror vi at det ville være for agenter fra emperiet to skabe en ´revolution´ i et hvilken som helst land? Svaret, overraskende nok, er ´ikke så let´. Men det er gørbart, så længe som at emperiet er villig til at myrde uskyldige civile for at skabe indtrykket af et brutalt regime med behov for at blive fjernet. Og USA har aldrig været bleg for at myrde nogle få hundrede, nogle få tusinde eller sågar nogle få millioner civile for at sikre at det får sin geo-politiske vilje, til fryd for psykopater ved magten overalt.
Historien om CIA fyldt med Massemord og Global NIGYSOB
Tilbage sidst i 60´erne og 70´ financierede trænede og udrustede CIA de såkaldte ´antikommunistiske´ Hmong oprørere i Laos, en strategi som i sidste instans ledte til at det amerikanske militær hældte flere bomber ned over den uskyldige civilbefolkning i Laos end alle de bomber som faldt i 2. verdenskrig. Fra 1964 til sidst i 1973 fløj der 580000 bombetogter over Laos – svarende til en hvert 9.minut i 10 år. Samtidig dermed blev enorme mængder heroin fløjet ud af Laos af CIAs "Air America” fly. Før og siden den tid har CIA stået bag dusinvis af væbnede oprør i dusinvis af lande rundt omkring i verden, udrustende bander af lejemordere og dødspatruljer i bestræbelse på at etablere og udvide Amerikas økonomiske og politiske dominans over hvert hjørne af kloden.
Siden dets skabelse i 1947 har CIA foranstaltet omkring 3000 store operationer og 10000 mindre operationer af denne slags, hver af dem ulovlig og mange af dem ”blodige og grusomme udover al forstand. ” Ifølge tidligere CIA agent John Stockwell (som var involveret i adskillige sådanne operationer), så var der op til 1988 over 6 millioner mennesker som var blevet dræbt som result deraf.
I et interview med Amy Goodman den 2. Marts, 2007 forklarede US general Wesley Clark (pensioneret) at Bush administrationen planlagde at ”take out” syv lande over few år: Irak, Syrien, Libanon, Libyen, Somalia, Sudan og Iran. Mens sekvensen af invasioner lader til at været blevet revideret til en vis grad, så ser planen ud til at udfolde sig ganske fint for emperiets psykopatiske herrer. Men vent! Bush regeringen er ikke længere ved magten! Obama er ved roret, ikke? Hvordan kan Obama administrationen følge en udenrigspolitik bestående af nationsstyrtelse og massemord og som var skabt under en anden præsidents ledelse? Medmindre at præsidenten i virkeligheden ikke er ´øverstkommanderende.´ Medmindre at positionen som USA's præsident blot er en ceremoniel en, og at en anden gruppe som transcenderer skiftende administrationer rent faktisk dikterer regeringens politik. Men det ville ikke være demokratisk, så det er helt klart ikke sandt.
Ligesom Afghanistan, Irak og Libyen før det, så er Syrien den næste kandidat i linjen for NATOs (alias Amerikas/Israels) system skifte, og kendetegnene for CIA, MI6 og Mossads samfundsnedbrydende taktikker kan ses over alle medierne som rapporterer om denne seneste ´Arabiske revolution´. Syrien har været på Israels ´to do´ liste for adskillige år, mest fordi det (nu) er det sidste uafhængige sekulære, multi-etniske arabiske land i Mellemøsten, en solid støtte af Iran og som sådan en hindring i Israels dominans over hele Mellemøsten.
Det er faktisk et stort spil af NIGYSOB (´Now I´ve Got You you Son Of a Bitch´) hvorved visse arabiske regeringer som nægter at underkaste sig vestlig og israelsk dominans er løbende chikaneret og destabiliseret til det punkt hvor de for at overleve er tvunget til at oprette en sikkerheds infrastruktur som til den ene eller den anden grad er totalitær. De vestlige magter og de israelske kan derefter, når det passer dem bedst, fordømme manglen på ´frihed´ i den målrettede nation og begynde processen med at styrte regeringen. Se Hugo Chavez´s vilkår som Venezuelas præsident som et eksempel på hvordan dette spil er spillet af de vestlige magter.
Oprindelsen til den israelsk-arabiske konflikt er, som mange ved, baseret på det fakta at Zionisterne besluttede at det jødiske folk havde brug for et hjemland som tilhørte nogle arabere. Med hjælp fra briterne og en god dosis etnisk rensning sidst i 30´erne og 40´erne, sikrede grundlæggerne af den jødiske stat og ved deres handlinger siden hen at Israel ville være i løbende konflikt med dets naboer. For deres vedkommende, så er den amerikanske elites motivation i at sigte på Syrien, den som motiverer alle psykopater: grådighed, magt og en magtfuld lyst til at bringe andre lidelse som var fornyligt synligt i Hilary Clintons ekstatiske fornøjelse over det brutale televiserede mord af Mumar Gaddafi. Selvfølgelig er der også mere verdslige årsager som for eksempel det faktum at i 2006, vekslede den syriske regering alle statens udenlandske valutaoverførsler fra dollars over til euros, eller at den syriske leder Bashar al-Assad det samme år offentligt bekendgjorde det indlysende, dog konstant benægtet, faktum at Israel myrdede Yasser Arafat.
Indtil videre, har den syriske ´revolution´ været en tro kopi af de fleste andre CIA-sponsorede `regime ændringer` over de sidste 60 år: lejesoldater og dødspatruljer er importeret ind i landet for at ´skabe ravage i tingene´ forud for en bombekampagne når tiden er inde. I Libyen er det præcist hvad der skete, hvor briterne, amerikanerne og israelerne samlede deres resources sammen og delede indholdet af deres små sorte bøger af ´al qaeda´ krigere som de havde rekrutteret henover årene.
Born Again Muslimske Terrorister
Overvej det faktum at en af lederne af `oprørernes angreb´ på Tripoli og den nuværende militære guvernør af Tripoli (mere eller mindre den øverstkommanderende af den libyske hær) er Abdelhakim Belhadj. Belhadj har en interessant fortid. Efter en periode som Mujaheddin kriger (trænet og financieret af USA) i den Sovjet-Afghanske krig, rejste Belhadj på tværs af Mellemøsten og kom så tilbage til Libyen i starten af 90´erne. Der sluttede han sig til Libyens islamistiske krigergruppe (LIFG) og forsøgte at styrte Oberst Gaddafi før han måtte flygte i 1998. Han rejste derpå til Afghanistan hvor han sluttede sig til Talibanbevægelsen. I 2002, efter den 11. September angrebene og Gaddafis forsoning med Vesten, udstedte de libyske myndigheder en arrestordre for Belhadj. I denne var det påstået at Belhadj havde udviklet ”tætte forhold” til al-Qaeda ledere og i særdeleshed med Taliban lederen Mullah Omar. Stationeret i Jalalabad, det er påstået at han drev og financierede træningslejre for arabiske mujaheddin krigere. Ifølge den tidligere spanske premierminister Jose Maria Aznar, så var Belhadj mistænkt for at have været involveret i togbombningen i Madrid i 2004. Som en virtuel CIA aktiv, blev han sporet af CIA organisationen og arresteret i Bangkok og overført til et hemmeligt fængsel i Libyen i 2004. Her blev han indtil sidste år hvor han undslap og blev den CIA financierede leder af den libyske revolution.
I tilfælde af at du er en smule forvirret over det hele, så lad mig gøre det klart: CIA bruger muslimske terrorister, det vil sige folk imod hvem USA fører ´Krigen mod terror´, til at bringe ´frihed og demokrati´ til lande som ´huser muslimske terrorister´.
En "fin" ´irsk´ fyr med navn af Mahdi al-Harati var Belhadjs næstkommanderende i Tripolis militære råd indtil han fratrådte i Oktober 2011. Gift med en irsk statsborger, Hr. al-Harati har indrømmet at han var betalt af CIA til at organisere anti-Gaddafi krigere i 2011. Ifølge en artikel i Sunday World, den 6. November 2011, blev €200,000 i kontanter og dyre smykker stjålet fra al-Harati´s Dublin hjem en måned tidligere. Sunday World rapporterede at en kriminel bande, som arbejdede i området, fandt to konvolutter fyldt med €500 sedler, ved et indbrud på al-Harati´s hjem den 6. Oktober. Artiklen, som lod til at bygge på kilder fra politiet, konstaterede at al-Harati, som havde været indbygger i Dublin og arbejdet som arabisk lærer i 20 år, påstod da han blev kontaktet af det irske politi, at de stjåldne kontanter var ”givet til ham af en amerikansk sikkerhedsorganisation”.
”Forbløffede betjente kontaktede Mahdi al-Harati, som fortalte dem at han var rejst til Frankrig, USA og Qatar måneden forinden og at repræsentanter for en amerikansk sikkerhedsorganisation havde givet ham betydelige summer af kontanter til hjælpen med at styrte Gaddafi. Han sagde at han efterlod 2 konvolutter hos sin kone i tilfælde af at han skulle blive dræbt og tog resten af kontanterne med sig, da han vendte tilbage til Libyen."
Bemærk at al-Harati trådte af fra sin position ved Tripolis militære råd blot nogle få dage efter at pengene var stjålet.
Knap to måneder senere, den 17. December, 2011 bragte den spanske avis ABC en rapport af Daniel Iriarte med titlen: Libyske islamister bevæger sig til Syrien for at hjælpe med revolutionen. Ved sit besøg hos libyske oprørere i Syrien møder Herr Iriarte tre libyske oprørere: Adem Kikli, som arbejder for Belhadj; Fua, som lader til at være en livvagt; og ingen andre end Mahdi al-Harati. Al Harati fortæller ABC journalisten at ham og hans venner er i Syrien for at ”vurdere behovet for at vores syriske revolutionære brødre ikke kæmper”. Men det slår mig at være præcist hvad en CIA agent i Syrien ville sige hvis han blev udfordret. Al-Harati fortæller derefter ABC journalisten noget ganske uventet: ”Jeg var såret ved angrebet på Mavi Marmara og tilbragte ni dage i et fængsel i Tel-Aviv.” Ja, det lader faktisk til at denne højtprofilerede muslimske CIA lejemorder, altid parat til at kæmpe for at styrte muslimske ledere (sekulære eller ej) for NATO, også er en pro-palæstinener (og vi må formode anti-zionist) aktivist! Medmindre, at han var ombord Mavi Marmara i rollen som spion for Mossad. Om alt er så lader det til at disse tidligere muslimske terrorister som er gået over til at blive NATO frihedskæmpere ikke er andet end skrupelløse lejemordere, som vil kæmpe for hvilken som helst sag så længe som at nogen er villige til at betale dem nogle hundrede tusinder dollars med €200,000 eller mere overladt til deres koner.
Skånselsløse bøller og lejemordere
I april 2011, viste Syriens statsTV vidnesbyrder fra tre mænd som var anholdt under mistanke af at have været involveret i angreb mod civile og mod de syriske sikkerhedsstyrker. Anas al-Kanj, som præsenterede sig selv som leder af en bevæbnet terrorist gruppe er hørt at fortælle i en optagelse at han modtager ”våben og penge” fra det libanesiske folketingsmedlem Jamal Jarrah gennem en mellemmand Ahmad al-Uda, som identificerede sig selv som værende medlem af Syriens forbudte Muslimske Broderskab.
Kanj sagde at han var instrueret til ”at tilskynde folk til at protestere, især uden for Ummayad moskeen i Damaskus” og i protestflammepunktsbyerne Daraa, Latkia og Banias, for at ”tilskynde folk til at protestere og styrte regimet og til at lave sabotagehandlinger.” Agence France-Presse citerende den syriske avis Ath-Thawra, sagde at Kanj var instrueret til at ”åbne ild mod protesterende for at være istand til at skabe uorden og lede folk til at tro at sikkerhedsstyrkerne skød mod demonstranterne.”
I en artikel i december 2011som var sat op på hendes hjemmside, erklærer den tyrkisk-amerikanske tidligere FBI oversætter og grundlægger af National Security Whistleblowers Coalition (NSWBC), Sibel Edmonds, at ifølge hendes kilder, så ”begyndte udenlandske militære grupper, skønnet i antal at være omkring hundredevis af individer, at sprede sig nær landsbyerne ved den nord-jordanske by Al-Mafraq, som er tilstødende den jordanske og syriske grænse.”
”Ifølge en jordansk militærofficer som ønskede at forblive anonym, så var hundredvis af soldater som talte andre sprog end arabisk, set gennem de sidste to dage i disse områder at bevæge sig frem og tilbage i militære køretøjer mellem King Hussein luftvåbensbase ved al-Mafraq (10 km fra den syriske grænse), og i nærheden af jordanske landsbyer tilstødende den syriske grænse.”
I januar i år, offentliggjorde den britiske hjemmeside 'Elite UK Forces' en rapport, som angav:
[...] der har været stigende snak, som peger på at britiske specialstyrker på en eller anden måde assisterer de kræfter som er imod det syriske styre.
Rapporter fra slutningen af november sidste år erklærer at britiske specialstyrker har mødt op med medlemmer af den ”Frie syriske hær” (FSA), den bevæbnede arm af det Syriske nationale Råd. Målet af denne første kontakt var tilsyneladende at vurdere oprørernes styrke og bane vejen for mulige fremtidige træningsoperationer.
Nyere rapporter har erklæret at britiske og franske specialstyrker har aktivt trænet medlemmer af FSA, fra en base i Tyrkiet. Nogle rapporter indikerer at træning også finder sted i områder i Libyen og det nordlige Libanon. Britiske MI6 agenter og UKSF (SAS/SBS) personel har efter forlydende trænet oprørere i krigsførelse i bebyggede områder såvel som suppleret dem med våben og andet udstyr. Amerikanske CIA agenter og specialstyrker er formodet at supplere oprørerene med kommunikationsassistance.
Andre britiske dagligdagsaviser rapporterer den samme historie. På nuværende tidspunkt så afspejler mønstret af begivenheder det i Libyen, hvor britiske og franske specialstyrker var indsat på jorden før begyndelsen af NATOs luftbombardement.
USA's ambassadør til Libyen siden 2010 er Robert Stephen Ford. Før Syrien var Ford politisk rådgiver til den amerikanske ambassade i Iraq fra 2004 indtil 2006 under ”Hr Dødspatrulje” John Negroponte. Før hans seneste afgang og lukningen af den amerikanske ambassade, forlod Ford midlertidigt Damaskus i Oktober 2011 under frygt for hans sikkerhed, efter at han var blevet angrebet med egg af syriere og beskyldt af den syriske medie for at at overse dødspatruljer i Syrien. Efter successrigt at have overset oprettelsen af hans dødspatruljer i Syrien, så vender Ford ifølge rapporter tilbage til sin gamle kampplads, Irak, for at overtage kommandoen af den amerikanske (death squads) ambassade der.
Den syriske ”revolution” startede for alvor i Marts 2011, hvor kampe brød ud i den relative lille by Daraa ved den jordanske grænse, i stedet for i de større byer såsom Damaskus eller Homs. Siden da har de førende medier systematisk misrepræsenteret størrelserne af anti-regerings demonstrationerne og forladt sig på tendentiøse rapporter om antallet af døde og sårede.
For eksempel, næsten alle de første rapporter fra kampene i Daraa i Marts refererede til politiangreb på anti-regerings demonstranter. Men andre rapporter peger på at flere politi blev dræbt end demonstranter. Så hvem præcist i denne såkaldte ”fredelige demonstration” var istand til at skyde og dræbe 7 politifolk? Og helt præcist, hvad havde man egenligt forventet at den syriske regering skulle reagere som svar derpå. Efter at have set hvad amerikansk politi gør mod faktiske fredelige demonstranter, såsom Besæt Wall Street bevægelse, så kan vi blot forestille os hvordan den amerikanske regering ville reagere, hvis amerikansk politi kom under beskydning fra demonstranter.
I juni, 2011 rapporterede den syriske statsmedie at mindst 120 medlemmer af landets sikkerhedsstyrker var blevet dræbt i en kamp mod hvad det kaldte ”bevæbnede organisationer.” Ifølge NPR's Deborah Amos:
”Syrisk stats TV beskrev en voldsom kamp i den nordlige by Jisr al-Shughour, nær den tyrkiske grænse. Bander bevæbnet med maskinegeværer angreb sikkerhedsstyrkerne og satte ild til offentlige bygninger ifølge Syriens stats TV. I en udsendelse, ringede en hektisk person aftenens nyhedsprogram for at bede regeringen komme og redde byen.”
Læg mærke til rapporterne af de mest alvorlige kampe alle kommer fra grænsebyerne, hvilket er tegn på indtrængen fra bevæbnede grupper fra Tyrkiet i nord, Jordan i syd og selvfølgelig det US kontrollerede Irak mod øst. Ja, ”hovedcentrene for uroligheder”, som de bliver kaldet, er Daraa nær Jordan, Talkalakh, Homs, Talbiseh og Al-Rastan nær Libanon og Jisr ash-Shugur nær Tyrkiet, alle placeret langs Syriens grænser. I november 2011 rapporterede Albawaba at 600 krigere allerede var gået fra Libyen til Syrien for at støtte den nyetablerede ”Frie syriske hær.”
Den 23. December eksploderede to kraftige bilbomber udenfor regeringens sikkerhedskontorer i Damaskus. 44 mennesker blev dræbt, de fleste civile. Angrebet var klart set mod regeringen, men hvadfor en populær syrisk opstand producerer mennesker som udiskriminerligt angriber og dræber syriske civile? Disse former for ”selvmordsbombninger” var (og til en vis grad stadig er) et kendetegn af forsøg af amerikanske styrker på at terrorisere en befolkning og begrunde udenlandsk intervention og besættelse. Det virkede i Irak, så hvorfor ikke Syrien?
Den 6. Januar, 2012 var der endnu et ”selvmordsbombeangreb” i det centrale Damaskus naboskab, al-Midan, som dræbte 26 mennesker, hovedsageligt civile. Begravelsen af ofrene faldt sammen med en stor pro-Assad demonstration.
Den 11. januar dræbte et morterangreb mod en pro-regeringdemonstration i Homs fransk journalist Gilles Jacquir fra den franske TV kanal France 2 samt 7 andre civile.
Endnu en ”selvmordsbombe” detonerede i byen Homs i går, den 8. februar og endnu engang var målet og de døde, civile mennesker og medlemmer af Syriens sikkerhedsstyrker.
Blot ud af interesse, vidste du at der i perioden mellem den 24. december 2011 og den 18. januar 2012 var en Observationsmission i Syrien fra Den arabiske Liga som bestod af medlemmer fra alle lande i den arabiske verden? Vidste du at de offentliggjorde en rapport? Selvfølgelig vidste du ikke det fordi rapporten var undertrykt af amerikanske og israelske kammerater i den arabiske verden (tænk Saudi Arabien, De forenede Emirater og Qatar for eksempel) og den vestlige medie. Prøv bare og lav en google søgning efter 'Report of the Head of the League of Arab States Observer Mission to Syria for the period from 24 December 2011 to 18 January 2012', fordi det er rapportens titel.
I deres rapport, kommer medlemmerne af missionen til nogle meget interessante konklusioner som gør det klart, hvorfor du ikke har hørt om denne rapport, før nu.
På side 4 i rapporten erklæres:
VI. Gennemførelse af missionens mandat i henhold til protokollen
A) Overvågning og observation af ophør af al vold fra alle sider i byer og boligområder
I Homs, Idlib, Hamaand og Dera'a, observerede Missionen bevæbnede grupper begå voldshandlinger mod regeringsstyrker, resulterende i død og lemlæstelse blandt deres rækker... Eksempler på disse handlinger inkluderer bombningen af en civil bus, dræbende otte mennesker og sårede andre, deriblandt kvinder og børn, og bombningen af et tog som transporterede dieselolie. I en anden hændelse i Homs, blev en politibus sprængt i luften dræbende to politiofficerer. En olierørledning og nogle små broer blev også sprængt i luften.
Missionen noterede også at ifølge dets hold i felten, så overdrev medierne episodernes natur og antallet af dræbte i hændelser og protester i visse byer. [...]
I Homs, blev en fransk journalist som arbejdede for den franske kanal 2 dræbt og en belgisk journalist blev såret. Regeringen og oppositionen beskyldte hinanden for at være ansvarlige for hændelsen og begge udstedte pressemeddelelser som fordømte hændelsen. Regeringen dannede en undersøgelseskommitte med henblik på at fastslå årsagen til hændelsen. Det skulle nævnes at Missionens rapport fra Homs indikerer at den franske journalist blev dræbt af oppositionens mortergranater.
[...]
E) Bekræftelse af den syriske regerings akkreditering af arabiske og internationale medieorganisationer og at disse organisationer er tilladt fri bevægelse i alle dele af Syrien.
Den syriske minister for information, talende på sin regerings vegne, bekræftede at fra begyndelsen af december 2011 til 15. januar 2012 havde regeringen akkrediteret 147 arabiske og udenlandske medieorganisationer.
Ud af disse kom 112 organisationer ind på syrisk territory, sluttedende sig til de andre 90 akkrediterede organisationer som opererer i Syrien gennen deres fuldtidsansatte korrespondenter. Missionen fuldte op på dette område. Den identificerede 36 arabiske og udenlandske medieorganisationer og adskillige andre journalister placereret i et antal af syriske byer.
VII. Forhindringer som Missionen mødte
A. Observatørerne
50. Nogle observatører svigtede deres pligter og brød den ed de havde taget. De kontaktede embedsmænd fra deres hjemlande og gav dem overdrevne beskrivelser af begivenhederne. Disse embedsmænd efterfølgende udviklede en dyster og ubegrundet billede af situationen. [Ed. note: Kan vi sige 'Saudi Arabien, De forenede Emirater og Qatar?]
IX. Evaluering:
75. For nylig har der været hændelser som kunne udvide afstanden og øge bitterheden mellem parterne. Disse hændelser kan få alvorlige konsekvenser og lede til tab af liv og ejendom. Sådanne hændelser inkluderer bombning af bygninger, brændstoftransporterende tog, køretøjer som transporterer diesel og eksplosioner sigtet mod politi, medlemmer af medierne og brændstofsrørledninger. Nogle af disse angreb er blevet begået af den Frie syriske hær og nogle andre af andre modstandsgrupper. [Ed. Note: Men ingen af den syriske hær eller den oonde diktator Assad?]
71. Missionen fastslog at der er en bevæbnet enhed som ikke er nævnt i protokollen.
79. Det skal bemærkes at mandatet etableret for Missionen i Protokollen blev ændret som følge af udviklingerne på stedet og reaktionerne dertil. Nogle af disse var voldelige reaktioner af enheder som ikke var nævnt i Protokollen. Alle disse udviklinger gør en udvidelse af såvel som en ændring i Missionens mandat nødvendig.
Læs hele rapporten her.
I juni 2011, var selv en (unavngiven) embedsmand fra Obamas administration nød til at indrømme:
”Vi ser elementer af en væbnet opposition på tværs af Syrien, i det nordvestlige ser vi at det har taget over. Der er en masse af dem. Vi ved ikke rigtigt hvem disse væbnede grupper er, ”men indrømmede at de er ”absolut religiøst baseret.”
Obama ved måske ikke hvem disse ”væbnede grupper” er, men CIA/MI6/Mossad ved det uden tvivl.
Det er helt klart at ”den frie syriske hær” og disse ”oppositionsgrupper” ikke kæmper for det syriske folks interesser, men derimod for de interesser som råber højst (og kan betale mest) for ”regimeændring”.
Hovedmediernes trosskabelse
Inden for få uger efter begyndelsen af den CIA sponsorerede opstand i Syrien, udviste den syriske regering udenlandske journalister fra landet og kontrollerede strengt aktiviteterne af dem som forblev i landet. Givet den vestlige medies natur – propaganda armen for emperiebyggerne – så var dette en forståelig reaktion. Desvære, så lader det til at den syriske regering underestimerede i hvilken grad CIA havde infiltreret Syrien.
Med lille eller slet ingen adgang til begivenhederne i Syrien, så forlod størstedelen af den vestlige medie sig på udsagn fra unavngivne 'oppositionsaktivister', som rent faktisk kunne være hvem som helst, og fra en organisation som kaldte sig selv 'Syriens Lokale Koordineringskomiteer' ('Local Coordination Committees of Syria' or LCC), som påstår at være ”en samling af lokale komiteer i større og mindre byer i Syrien som mødes og planlægger og organiserer arrangementer de forskellige steder. Sammen formede komiteerne Syriens Lokale Koordineringskomiteer, en overordnet organisation med medlemmer fra de fleste større og mindre byer på tværs af Syrien.” Mærkeligt nok, så er hjemmesider som er knyttet til LCC baseret i Tyskland og ejet af en person ved navnet Andreas Bertsch.
Kort sagt, så er reel information om hvad der rent faktisk sker i Syrien ekstremt svært at få hold i og givet at vi har med en CIA sponsoreret regimeændring at gøre, så har vi al mulig grund til at være skeptiske overfor rapporter som siger at syrisk politi og soldater uden diskrimineering dræber syriske civile personer. Vi behøver blot at huske på de falske følelsesladede påstande om 'babier i inkubatorer' som ledte til den første invasion af Irak, eller de fabrikerede påstande om masseødelæggelsesvåben som ledte op til den anden invasion, og mere frisk i hukommelsen de falske udsagn at Gaddafi 'bombede sine egne folk.' Overvej denne korte video rapportage fra RT.com som et eksempel på den måde hvorpå rapporter om den syriske regerings indgreb kan være rene fabrikationer.
Det hænder sig at ovenstående rapport drejer om den syriske middelhavsby Lattakia, hvor titusindevis af mennesker marcherede i Oktober 2011 til støtte for Assad, hvilket kom blot en dag efter en lignende stor demonstration til støtte for Assad i Damaskus.
PsyOps for Masserne
Talende om at lave ting op; det som vi har med at gøre her er det som i militære kredse er kendt som psykologisk krigsførelse eller 'psykrig', som er en slags krigsførelse som har til mål at påvirke målgruppens værdisystemer, trossystemer, følelser, motivationer, ræsonnement, og adfærd, normalt ved at komme op med løgne og præsentere dem som fakta. Sådanne operationer tager forskellige former. I vores moderne internet era, så er de forskellige sikkerhedsorganisationer velvidende om behovet for at udøve deres propaganda arbejde i cyberspace.
Et åbenlyst eksempel på psykrig i cyberspace relaterende til Syrien er sagen om Amina Arraf, en påstået syrisk lesbisk blogger ('en homoseksuel kvinde i Damascus') som kom til berømmelse i første halvdel af 2011, som resultat af hendes åbne artikler om hendes seksualitet, manglen på frihed i Syrien og hendes åbenlyse kritik at præsident Assad. I starten af juni 2011, var der en post på Amina's blog (tilsyneladende fra hendes kusine) som fortalte hendes fans at hun var blevet kidnappet af væbnede mænd. Tusindvis af aktivister over hele verden samledes i protestdemonstrationer da medierne tog historien op og spredte den vidt og bredt.
Det viste sig dog inden få dage (via IP sporing) at denne anti-Assad lesbiske blogger fra Syrien var rent faktisk en skægget amerikansk mand med navnet Tom McMaster som postede fra sin komputer i Edinburgh. Hvorfor gjorde han det? Ifølge Tom, det var alt sammen blot ”forfængelighed” og at han ”aldrig havde forventet en sådan grad af opmærksomhed”. Helt sikkert. Det var derfor at han lod en kanadisk kvinde tro at hun havde en 6 måneders langt bekendtskab med 'Amina'; det var derfor at han oprettede dusinvis af kontoer på forskellige social netværkssider i hendes navn, gående tilbage helt til 2006. Det var derfor at han gav et email interview i hendes navn til CNN. Det var derfor at han stjal et billede af Jelena Lečić, en kroatisk statsborger som var udstationeret i Britain og påstod at det 'Amina'. Ikke noget at se der, videre.
Interessant nok, mens hendes blog endnu var online, så satte 'Amina' et billede op af en kæmpe reklamesøjle i Damaskus som viste præsident Assad. Billedet var taget fra Britta Froelichers Facebook side og viser en dato fra 2006, hvilket kunne tyde på at Britta, måske sammen med McMasters var i Syrien i 2006, hvilket var det år, hvor USA begyndte skjult at financiere den syriske opposition.
I et interview med Washington Post, indrømmede Tom McMaster at være 40 år + gammel, oprindeligt fra Virginia og gift med Britta Froelicher. Lokale optegnelser fra ejendomsmæglere viser at McMaster har ejet et hus i Georgia siden år 2000 og at han og hans kone levede der indtil de flyttede til Skotland i september 2010, hvor de begge meldte sig som studerende på Edinburgh universitetet og hvor hun forfølger en PhD i Syriens økonomiske udvikling.
Tom McMaster's bror, Sam, sagde at hans bror var tilbudt fuldt stipendium ved Emory universitetet i Georgia, hvor han specialiserede sig i arabiske studier. Siden rejste han til Syrien og Jordan for at perfektionere sine sprogkundskaber.
McMaster har været aktiv i Edinburgh universitetets 'Studenter for Retfærdighed i Palæstina og har skrevet artikler kritiske af 'Zionister.'
Da han blev kontaktet af Electronic Intifada, svarede McMaster:
”Jeg er ikke den omtalte blogger. Hvem den person end er så har jeg uden tvivl haft noget med hende at gøre på et eller andet tidspunkt. Mere om hende ved jeg ikke. Da jeg først læste nyhedshistorien om hende, troede jeg for et øjeblik at jeg havde en ide om hvem hun var. Som tiden er gået er det langt mindre sandsynligt. Jeg forstår at der er et antal af usædvanlige tilfældigheder hvad angår bloggeren og enten mig eller min kone. Disse er, såvidt som jeg er bevidst, blot usædvanligt. Mere vil jeg ikke lave ud af det.”
Men inden for nogen få dage var han nød til at melde rent ud, på hvilket tidspunkt han rejste afsted ...til Tyrkiet af alle steder. Her er et video interview med McMaster foretaget af the Guardian, og et 2009 interview med hans kone om hendes arbejde for Kvækernes 'American Friends Service Committee. Læserne kan selv slutte sig til om disse er bevidste psykrigs agenter af emperiet eller blot et par naive idioter.
En anden lille interessant stykke trivialitet; det var Syriens Lokale Koordineringskomiteer' ('Local Coordination Committees of Syria' or LCC) der først brød den falske historie at Amina var blevet anholdt af det syriske politi. Tilfældighed?
Proxy Regeringer i Exil Я Us
Som det var tilfældet med angrebene på Afghanistan og Irak og Libyen, så var højt på CIAs at-skulle-gøre liste for 'regimeændring' i Syrien, skabelsen af en embryonisk syrisk regering i exil, bestående af højreorienterede høge og/eller dømte svindlere. Tidligt sidste år var det Syriske nationale Råd skabt med hovedkvarter i Tyrkiet. For at få en ide om den politiske hældning af denne klike, så behøver vi blot se på kommentarerne fra dets formand, Burhan Ghalioun, en fransk professor i politisk sociologi og en potentiel fremtidig syrisk præsident. Den 2. December, 2011 sagde Ghalioun at hvis hans regime tager over Syrien, så ville det ”ophøre det militære forhold til Iran og afskære våbenforsyninger til Hezbollah og Hamas, og etablere forhold til Israel.”
Alene dette faktum peger på en stærk israelsk støtte og motivation for at styrte Assad. Med en pro amerikansk/israelsk regering i Syrien, så ville afgørende iransk støtte til Hizb'allah og palæstinenserne blive fjernet og dermed frigøre Israel til at udøve deres endelige løsning på det 'arabiske problem.'
En Verdensregering
Nedtællingen til NATOs luftbombardement af Syrien er begyndt. Når det sker, så er alt slut for Assad og for syrernes relative normale liv. Libyens (al Qaeda lejemordere) oprørere var istand til at kalde på NATO's luftstøtte da de raserede igennem landet og brutalt myrdede og torturede folk efterhånden som de rykkede frem. Den samme grusomme historie udspiller sig i Syrien. Rusland og Kina nedlagde fornyligt veto mod et amerikansk/britisk udspil til endnu en NATO krig mod Syriens civile. Hilary Clinton havde den frækhed at væmmes ved deres veto idet hun erklærede:
”Vi har alle et valg: At stå sammen med det syriske folk og regionen eller at blive medskyldig i de fortsatte voldshandlinger der.”
Medskyldig? Clinton er allerede op til hovedet i blod fra det syriske folk, det eneste problem er at hun kan lide det på den måde, og den modbydelige harpe vil have sin vilje! Det er derfor at USA for to dage siden foreslog en ”international koalition [af de villige?] til at støtte den syriske opposition,” hvilket er præcist hvad USA gjorde da det mislykkedes dem at få FN godkendelse til krig mod Irak. Resultatet var 1,5 millioner døde Irakiske civile.
I overvejelse af hvad jeg skrev ovenover om de faktiske politiske beslutningstagere som overskrider svingdøren af efterfølgende (amerikanske) regeringer, så er den eneste ting som er sikkert i en verden hvor de fleste er så ufatteligt uvidende om den sande tilstand i verden, at psykopaterne ved magten vil få deres vilje, uanset hvor mange løgne de er nød til at fortælle, eller hvor mange uskyldige mennesker de er nød til at dræbe. Syriens skæbne et tæt forbundet med Irans. Kinas og Ruslands skæbne er tilsvarende bundet til Irans. Tingene er så kaotiske, og dog forbliver alt præcist det samme. Kun en dramatisk intervention, fra et eller andet sted, kan fremskynde det sidste kapitel i denne vanvittige drejebog som er menneskets liv på jorden i begyndelsen af det 21. århundrede.
Det bringer mig til mit sidste punkt.
Den tumult af politiske og militære begivenheder over de seneste år, inklusiv den nuværende blodsudgydelse i Syrien og sabelraslen over Iran er i den sidste analyse, en distraktion fra en langt større trussel mod menneskeheden end en gruppe psykopaters magtspil. 'Klimaforandring' er over os (i tilfælde af at du ikke havde bemærket det). Alle objektive beviser peger på forestående og alvorlige 'jordforandringer' (herunder udsigterne til en ny istid), som i sin barskhed vil resultere i at de overlevende vil se tilbage med en vis forkærlighed til de sidste dage af det amerikanske emperium. Til de dage, hvor der stadigvæk var mad i supermarkederne; hvor der var en vækstsæson; før kometkollisionerne, jordskælvene, tsunamierne og de vulkanske udbrud; hvor menneskelivet på jhttp://www.blogger.com/img/blank.giforden var endnu i en vis grad levedygtigt.
Oversat fra originalen Syria's Bloody CIA Revolution - A Distraction?
Ejerne og udgiverne af disse sider ønsker at oplyse at materialet som præsenteres her er produktet af vores forskning og eksperimenter med Superluminal Kommunikation. Vi inviterer læseren til at dele vores søgen efter Sandhed ved at læse med et Åbent men skeptisk sind. Vi opmuntrer ikke til ”devotee-ism” eller ”Sand Lære.” Vi OPMUNTRER til søgning efter Viden og Bevidsthed i alle områder af stræben som den bedste måde til at blive i stand til at skelne løgn fra sandhed. En ting kan vi sige læseren, at vi arbejder meget hårdt mange timer hver dag og har gjort det igennem mange år, for at opdage ”bundlinjen” i vores eksistens på Jorden. Det er vores kald, vores søgen, vores arbejde. Vi søger konstant at validere og/eller forfine det, som vi forstår som værende enten mulig eller sandsynligvis eller begge dele. Vi gør det i et oprigtigt håb om at hele menneskeheden vil have gavn af det, om ikke nu, så på et eller andet tidspunkt i en af vores sandsynlige fremtider.
Kontakt Webmasteren på Cassiopaea.com Copyright © 1997-2012 Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk. All rights reserved. "Cassiopaea, Cassiopaean, Cassiopaeans," er et registreret varemærke tilhørende Arkadiusz Jadczyk og Laura Knight-Jadczyk.
Breve addresseret til Cassiopaea, Quantum Future School, Ark eller Laura bliver Arkadiusz Jadczyks og Laura Knight-Jadczyks ejendom. Genudgivelse eller redistribuering af indholdet på denne skærm eller andre dele af denne webside i nogen form er udtrykkeligt forbudt uden forudgående skriftlig tilladelse.
For yderligere information kontakt sott@sott.net
